Fortsæt til indhold

SpaceX har fanget et rumskib. Det vækker både begejstring og bekymring i Aalborg

De koster millioner af kroner og plejer at dumpe ned i havet. Nu er Elon Musks rumselskab SpaceX lykkedes med at fange et rumskib, så det kan genbruges. En milepæl – også for danske virksomheder.

Video: Ritzau/Reuters
Erhverv

Det ubemandede rumskib vejer over 100 tons, er 50 meter højt og bliver sendt ud i rummet med en fart på 7-8.000 km/t.

Her skal det 14 gange rundt om Jorden, før det skal finde vej tilbage til den lille plet, det kom fra.

Gennem det atmosfæriske styrtdyk bliver det 1.000 grader varmt, men kort før mål skal det standse og vende sig, så en affyringsrampe med to mekaniske fangarme kan gribe det og få fat.

»Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre«, siger professor og dekan Thomas Bak, der forsker i nye rumteknologier ved Aalborg Universitet.

Men det kan det altså. Sent lørdag aften dansk tid returnerede rumskibet Starship 42 til SpaceX’s base i Texas, efter at det havde sendt 26 Starlink-satellitter i kredsløb.

»Det var den hellige gral af rumfart at styrtdykke gennem ild og blive grebet ud af luften af stål. Vi har indfanget Starship, og nu ændrer alt sig«, sagde talsmand Dan Huot ifølge AFP.

Det er spektakulært. Det er led i en plan om at sende mennesker til Månen igen og senere til Mars.

Men det handler også om penge og prisen på fragt. Og så tydeliggør det et problem i Europa, der kan få konsekvenser for danske virksomheder.

For lykkes det at genanvende raketter, vil det drastisk reducere omkostningerne ved at sende satellitter i kredsløb.

Foto: Reuters/Steve Nesius

I dag koster det i runde tal ca. 22.000-25.000 kr. pr. kg.

Milliardæren og forretningsmanden Elon Musk, der står bag SpaceX, arbejder på at få det ned på en pris på omkring 1.000 kr. pr. kg, fortæller Thomas Bak.

»Hvis det kun koster en tyvendedel at sætte satellitter i omløb, får vi endnu flere satellitter. Det er der noget potentiale i,« siger professor Thomas Bak.

»Vi har i Danmark en del virksomheder, som opererer i et område af rumteknologien, hvor man laver mindre satellitter til overvågning og kommunikation. Men en stor del af omkostningen ved de satellitter er altså stadigvæk opsendelsen.«

Pristilbud fra hele verden

Alene på Aalborg Universitet har man sendt seks satellitter i omløb. Det er sket fra Indien, Rusland og oftest fra USA. Og det er i den konkurrence, at nyheden fra SpaceX kan vise sig afgørende.

»Hvis de kan gøre det her 20 gange billigere, end man kan i dag, så opnår de nærmest monopol,« siger Thomas Bak.

»Og det er jo ikke rart.«

For vi skal ikke være afhængige af en amerikansk virksomhed i et rumteknologisk kapløb, mener professoren. Det kunne vi måske engang, men nutiden har vist os, at det ikke længere er acceptabelt.

Elon Musk kunne eksempelvis beslutte, at SpaceX ikke sender europæiske satellitter op fra i morgen. Så er vi på den.

»Jeg tror, at man i Europa langt hen ad vejen har satset på, at SpaceX kunne være en adgang for os til rummet. Det har så ført til, at vi ikke har brugt så mange penge på vores egen udvikling, som det er nødvendigt,« siger professor Thomas Bak.

Det er dog ved at vende, påpeger han. Der investeres nu i nye løfteraketter i Europa.

»Men Europa og Kina skal jo op i gear og have lavet noget tilsvarende teknologi.«

Den første model af Starship blev sendt til rummet i 2023 efter flere års udvikling. Dette var den 15. opsendelse

Det var dog ikke alt på basen i Texas, der gik som smurt lørdag.

For løfteraketten ved navn Super Heavy, der klarede det hårde arbejde med at skyde Starship 42 ud af atmosfæren, skulle også have returneret til affyringsrampen i Texas for at blive grebet.

Noget gik dog galt, så den i stedet måtte blive omdirigeret og lande i vandet i Den Mexicanske Golf.

Ligesom i gamle dage.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllandsposten.