Tre myter om stress
En sygemelding fra jobbet kan faktisk gøre ondt værre, hvis man er stresset.
Vi har hørt det igen og igen. Stress er en folkesygdom. Og diverse coaches og private firmaer tilbyder at kurerer os mod denne sygdom. Men det kan være svært at finde rundt i junglen af råd mod stress. En af landets førende stressforskere Bo Netterstrøm, der er fhv. overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, afliver her de tre største myter, når det kommer til stress.
- Myte 1: Stressede medarbejdere skal sygemeldes. Hvis man føler sig belastet, i dårligt humor, stresset osv., og man bare går rundt derhjemme, og der ikke sker andet, så er det egentlig en yderligere kilde til at få det skidt. Mange får simpelthen dårlig samvittighed over, at de ikke laver deres ting, lyder det fra Bo Netterstrøm. Hvis folk endelig skal sygemeldes, skal det ifølge ham kun være en deltidssygemelding, hvor der er en plan for, hvad man skal lave, når man er derhjemme, for ellers går man bare og venter på, at tiden læger alle sår.
- Myte 2: Når man er stresset må man ikke anstrenge sig fysisk. Bo Netterstrøm mener, at det florerer meget blandt psykologer, at når man er meget stresset, så kan ens hjerne og krop ikke tåle fysisk aktivitet, fordi det også stresser kroppen. Men det er en myte. Faktisk hjælper det f.eks. at løbe en tur, hvis man er stresset. Bo Netterstrøm kalder motion for at massere sit stresssystem, for med motion træner man sit stresssystem i kroppen, for når man er færdig, slapper man af. Derudover får man det ofte mentalt meget bedre, når man har lavet noget fysisk, og når vi er stressede, har vi brug for at få det bedre. Alt skal selvfølgelig ske med måde, og hvis man har det meget skidt, kan en gåtur være en god form for fysisk aktivitet.
- Myte 3: Man kan måle, hvor stressede folk er. Nogle firmaer laver en levevej ud af at tilbyde, at måle hvor stressede folk er. Men ifølge Bo Netterstrøm er det rent sludder. Han kalder det ligefrem svindel, når firmaerne siger, at de kan måle, hvor stressede, vi er, ved at måle mængden af stoffet kortisol i kroppen. Vi får ganske rigtigt mere af stoffet i kroppen, når vi er stressede, men mængden af kortisol afhænger også af andre ting. F.eks. svinger niveauet meget i løbet af dagen, og så er det forskelligt fra person til person, hvor meget af stoffet vi producerer. Metoden kan altså ikke bruges til at sige noget fornuftigt om, hvor stresset en person er.