Skidt karrierestart får langtidsfølger
Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er den højeste i 10 år. Den dårlige start på arbejdslivet kan sætte sine spor mange år efter.
Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er nu den højeste i 10 år.
I juli steg dimittendledigheden for akademikere med 468 fra 3.712 i juni til 4.180 i juli. Dermed er ledighedsprocenten for nyuddannede akademikere på 31,2 pct., hvilket er det højeste niveau siden 2004. Det viser friske tal fra Akademikerne, som er den faglige hovedorganisation for landets højtuddannede.
Ifølge lektor Birthe Larsen, som beskæftiger sig med unge og ledighed og er ansat ved Copenhagen Business School, er det et stort problem, at så mange unge bliver uddannet til ledighed.
Det er afgørende, at man med det samme kommer ud og bruger den viden, som man har fået på universitetet. Jo længere tid der går, inden man kommer i arbejde, jo mindre får man ud af det, man har lært, siger hun. Samtidig bliver det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet, de unge begynder at tvivle på sig selv, og de risikerer at blive overhalet af andre, siger hun.
Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortæller, at en karrierestart som arbejdsløs sætter sine spor langt ind i arbejdslivet. Selv 10 år efter endt uddannelse er de, som begyndte karrieren som ledige, bagefter kollegerne på løn og beskæftigelse. Det viser flere undersøgelser, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget.
Situationen udstiller et paradoks, mener Birthe Larsen, for mens ledigheden blandt de unge akademikere er steget, har danske politikere gennem længere tid arbejdet for, at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, så de hurtigere kan komme i beskæftigelse og bidrage til statskassen. Men i stedet for at bidrage ender flere og flere med at begynde karrieren som modtager af offentlige midler.
Når man i sidste ende gør regnestykket op, er akademikerne dog stadig en god forretning for Danmark, siger Mie Dalskov Pihl. Investeringen i uddannelse er langtfra spildt, selv om mange akademikere må finde sig i perioder med ledighed.
»Det positive bidrag til statens finanser er ifølge vores analyse på 9 mio. kr. for en gennemsnitlig akademiker. Når en akademiker indleder karrieren med at gå ledig, bliver gevinsten selvfølgelig mindre, men den forsvinder på ingen måde,« siger hun.

