Fortsæt til indhold

Stylepit overtager norsk tøjkoncern

Det internetbaserede modeselskab overtager brands som Peppercorn og Solid.

Erhverv
Artiklen opdateres

Stylepit har indgået en aftale om at overtage norske Conseptor AS, der ejer de fire brands Peppercorn, Solid, Desires og Tailored Orginals.

Udover ejerskabet til de fire modebrands overtager Stylepit også salgsaktiviteterne i Danmark.

Man forventer, at Conseptor vil omsætte for 471 mio. kr. i 2014 og 501 mio. kr. i 2015. Resultat før skat og særlige omkostninger vil lande på over 16 mio. kr. i år og 36 mio. kr. i '15.

Købsprisen er 208 mio. kr., der finansieres i form af nye Stylepit-aktier til Conceptor.

Stylepit har gennem flere år arbejdet sammen med Conseptors danske selskab, CNS Group A/S, der ejer de fire brands. CNS Group har hovedsæde i Kolding og beskæftiger 55 danske medarbejdere.

Conceptor driver bl.a. 37 Solid-butikker i Danmark og Norge, herunder flagship-butikker på Strøget i København og i Københavns Lufthavn. Stylepit venter, at detailbutikkerne i fremtiden kan blive et afhentnings- og returneringssted for varer købt online hos Stylepit.

"Det strategiske potentiale i denne sammenlægning er meget stort. Kan vi lykkes med at sælge flere varer, hvor vi har hele værdikæden fra egenproduktion til slutbruger, så er der store muligheder for at forbedre vores bundlinie markant, samtidig med, at vi skaber en bedre loyalitet over for vores slutbrugere," siger Nicolai Kærgaard, formand for Stylepit, i en kommentar.

Stein Lande, der i øjeblikker er adm. direktør for Concepter, mens om indstilles til en plads i bestyrelsen for Stylepit supplerer:

"Conseptor har allerede selv set styrken i at løfte private label procenten op og ser dette som en vej frem for branchen. Vi har derfor store forventninger til det afkast, vi ønsker af denne fusion”.

For at overtagelsen kan blive til virkelighed kræver det godkendelse fra konkurrencemyndighederne, ligesom der igangsættes en due diligence.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Smartguy