Fortsæt til indhold

Legos særlige kultur og ånd er i fare, fordi de ansatte føler sig så presset

Legos enorme succes risikerer at underminere Lego-ånden og dermed det unikke ved virksomheden. Ledelsens konstante pres for vækst og resultater og medarbejdernes stærke loyalitet er filtret sammen til en potentielt destruktiv, løbsk trædemølle.

»Ordet performance hører man overalt i virksomheden. Der bliver gennemført regelmæssige ”people-review-samtaler”, hvor medarbejderne bliver målt på, om de i den forgange periode har ”performet” efter planen. Det er noget, der presser mange af de ansatte,« siger fællestillidskvinden på Lego, Berit Flindt Pedersen.
Erhverv

Når koldsveden begynder at springe fra selv den evigtglade Legomand, er noget galt.

I 10 år i streg har han redet i strakt galop for først at redde virksomheden, siden at trimme, stramme og rebe sejl, så Lego kunne blive den lean, mean moneymachine den er blevet - i en grad som ingen havde kunnet håbe på.

Men nu stivner smilet på Legomanden. Og det knager…

Artiklens emner
Lego
Jørgen Vig Knudstorp