Zink til svin farligt for mennesker

Det kan blive umuligt at kurere helt banale sygdomme, hvis landbruget ikke skærer ned på zinkforbruget, mener Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Landbrug og Fødevarer har sat et mål om at nedbringe forbruget af antibiotikatypen tetracyklin med 50 pct. inden 2016, da den type danner bakterier, som er resistente for antibiotika. Til gengæld er forbruget af zink steget de seneste år.

»Zink er et lige så stort et problem som brugen af antibiotika. Zink gør mange bakterier resistente over for antibiotika, som man behandler mennesker med. Hvis man ikke sætter brugen af zink ned, kan det ende med, at vi ikke kan behandle folk for helt banale sygdomme som f.eks. lungebetændelse,« siger Mads Koch Hansen.

Man giver zink til smågrise, når man fjerner dem fra deres mor, når de er fire uger gamle. Det gør man, fordi deres tarmflora ikke er færdigudviklet, og derfor får mange af dem f.eks. diarre.

Mads Koch Hansen siger, at man stadig har antibiotika til at behandle langt de fleste bakterier, men at det er et spørgsmål om tid, før der kommer bakterier, hvor man ikke kan behandle dem med antibiotika.

»Mange af de her resistente bakterier som f.eks. MRSA, der stammer fra svinestaldene, giver almindeligvis ikke sygdomme. Men kommer bakterierne ind på sygehuse og plejehjem med svækkede mennesker, bliver det meget mere alvorligt,« siger Mads Koch Hansen.

Mads Koch Hansen kender ikke til nogle alternativer, som svineproducenterne kan bruge. Han mener, det er vigtigt, at man kigger ud over den enkelte landmand, når man skal løse problemet.

»Vi kan kun gøre det her i fællesskab. Landmændene har deres økonomi at tænke på, men prisen kan være meget højere i det brede perspektiv, og derfor må samfundet hjælpe med at finde en løsning,« siger Mads Koch Hansen.

Veterinær forskningschef hos Videnscenter for Svineproduktion under Landbrug og Fødevarer, Poul Bækbo, siger, at man er meget opmærksom på at nedbringe forbruget af zink i svineproduktionen.

Han fortæller, at man har iværksat et projekt, hvor man prøver at udvikle en produkt, som kan nedsætte forbruget af zink og antibiotika i svineproduktionen.

»Projektet går på, at man forsøger at trække antistoffer ud af blodet på voksne grise. De antistoffer giver man så til smågrise, når de skal fravænnes fra deres mor,« siger Poul Bækbo.

Målet er, at smågrisenes tarmflora, som ikke er færdigudviklet, når de fravænnes, bliver styrket af disse antistoffer, så de undgår sygdomme som diarre.

På den måde håber man, at landmændene kan forebygge sygdomme i stedet for at behandle dem, som man gør i dag med zink og antibiotika.

»Hvis de indledende forsøg, som er i gang nu, giver fornuftige resultater, regner vi med at prøve metoden i nogle rigtige besætninger i starten af 2015. Dermed ikke sagt, at vi så har et endeligt produkt på det tidspunkt, men det er en start,« siger Poul Bækbo.