Erhverv

Tesla udvider i Danmark

Elbilproducenten åbner Europas største ladestation i Køge og ny afdeling i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Tesla Model S er den næstmest solgte elbil i Danmark i år. Nu udbygger Tesla engagementet i Danmark med både ladestandere og en ny afdeling i Aarhus.

Tesla Model S har i årets første ni måneder været den næstmest solgte elbil i Danmark. 302 Tesla'er er der blevet indregistreret. Det er kun overgået af Nissan Leaf med 332.

Inden årets udgang åbner vi nye ladestationer på Sjælland og i Jylland.

Esben Pedersen, , pressechef for Tesla i Skandinavien

Men Tesla'en er en bil til omkring 800.000 kr., og i den prisklasse er Tesla en storsælger.

»Vi er særdeles tilfredse med salget i Danmark. Især når vi sammenligner os med andre modeller i samme prisklasse,« lyder det fra Esben Pedersen, der er pressechef for Tesla i Skandinavien.

Han ønsker ikke at sætte tal på det forventede bilsalg for hele året, men elbilproducenten tror på det danske marked. Inden årets udgang vil Europas største ladestation med 12 af Teslas superladere stå klar i Køge, og samtidig åbner mærket en kombineret service- og salgsfunktion i Aarhus.

»Lige nu har vi seks midlertidige ladestandere i funktion på en tidligere Better Place-grund i Køge. Men den nye ladestation vil med et meget realistisk bud være klar i begyndelsen af december - måske med en uges forsinkelse,« fortæller Esben Pedersen.

I Aarhus åbner Teslas tredje butik i Danmark også i løbet af december. De to andre findes i København og på Amager.

"I Aarhus vil der blive fokus på servicedelen, men der vil også komme en salgsfunktion,« tilføjer Esben Pedersen.

Med ladestationen i Køge har Tesla valgt sit danske knudepunkt for mærkets eget net af hurtigladestationer i Europa. Tesla har valgt placeringen ved Skandinavisk Transportcenter  i Køge som et led i forbindelsen mellem Skandinavien og Tyskland, og dermed får stationen også en central rolle i hele det nordeuropæiske netværk. Læs mere om ladenettet hos Tesla.

»Ladestanderne i Køge vil stå under et udhæng med solceller, der kan levere energi direkte til ladestanderne. Dermed bliver der tale om en meget "grøn" station,« fortæller Esben Pedersen.

Når der ikke er nogen biler at oplade, vil energien fra solcellerne blive sendt ud i det offentlige elnet.

Udover stationen i Køge er yderligere ladestationer på vej to andre steder i Danmark inden årets udgang. Da forhandlingerne ikke er afsluttet, ønsker Esben Pedersen ikke at sætte præcis geografi på.

»Men der bliver tale om et sted på Sjælland og et sted i Jylland,« siger Esben Pedersen med tilføjelsen, at det vil være naturligt at tænke på "vejen mod Hamburg".

Desuden har Tesla hurtigladere i Hjørring, Randers og Middelfart. Næste år vil der komme ladestationer til langs Vestkysten.

»Hvor mange det drejer sig om, ved vi endnu ikke. Det er klart, at vi ikke vil investere flere hundrede millioner i Danmark, så længe der er ikke er truffet en afgørelsen om elbilernes fortsatte fritagelse for registreringsafgift,« forklarer Esben Pedersen.

Elbilerne er foreløbig fritaget for registreringsafgift frem til udgangen af 2015. Hvad der så skal ske, ligger stadig hos politikerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.