Amerikansk telegigant beskyldes for fusk
Amerikanske AT&T er blevet anklaget for at have vildledt sine kunder. Selskabet afviser alle anklager.
USA’s andenstørste teleoperatør, giganten AT&T, er blevet beskyldt for at vildlede sine kunder. Anklagen kommer fra FTC, Federal Trade Comission.
Ifølge FTC har AT&T begrænset hastigheden på kunders internethastighed, når de har nået en vist mængde brugt data. Det på trods af, at kunderne har købt abonnementer, der indeholdt en ubegrænset mængde data.
Begrænsningen har stået i kontrakterne, men det ændrer ifølge FTC ikke på, at brugen af ordet ubegrænset har været misledende.
»AT&T har lovet dets kunder ubegrænset data og i mange tilfælde har de ikke levet op til det løfte. Problemet er åbenlyst: Ubegrænset betyder ubegrænset,« skriver lederen af FTC Edith Ramirez i en pressemeddelelse.
- AT&T har lovet dets kunder ubegrænset data og i mange tilfælde har de ikke levet op til det løfte. Problemet er åbenlyst: Ubegrænset betyder ubegrænset, skriver lederen af FTC Edith Ramirez i en pressemeddelelse.
Teleselskabets brøde består ifølge FTC i, at man, når kunder havde brugt 2 gigabyte data, har begrænset hastigheden på datanettet med op til 90 pct. En begrænsning så voldsom, at kunderne havde besvær med bruge almindelige features som GPS, internetsøgninger og streaming af video.
Praksissen startede ifølge FTC allerede i 2011 og siden er mindst 3,5 mio. forskellige kunders adgang til data blevet begrænset samlet mere end 25 mio. gange. Det har ført til titusindvis af klager fra kunder, der føler, at de er blevet snydt.
AT&T stiller sig helt uforstående overfor beskyldningerne.
»FTC’s beskyldninger er fuldstændigt grundløse. Vi har været komplet transparente med vores kunder siden begyndelsen. Vi informerede om forholdende i abonnementerne med ubegrænset data gennem regninger og nationale pressemeddelelser langt tid før programmet blev implementeret,« skriver AT&T i en pressemeddelelse og fortsætter:
»Der ud over, så har programmet kun berørt omkring 3 pct. af vores kunder og før de blev berørt, har de fået besked.«
AT&T blev startet i 1983 og omsatte for 129 mia. dollar i 2013. Selskabet gør sig inden for mobiltelefoni, internet og tv.