Erhverv

Priskrig på tv og hifi under opsejling

To penge- og indkøbsstærke elektronikkæder bliver naboer i Danmark i 2015.

Artiklens øverste billede
Elgiganten kan se frem til større konkurrence, når Expert næste år åbner 25 nye varehuse i Danmark.

Det kan komme til at gå ganske voldsomt for sig i den del af dansk detailhandel, der sælger strømfodrede apparater.

Expert meddelte fredag, at selskabet lukker 30 urentable butikker i byerne for i stedet at åbne 25 såkaldte varehuse under et andet navn.

Stort set samtlige nye varehuse bliver placeret i umiddelbar nærhed af en konkurrerende Elgiganten-butik, og dermed er fløjtet op til en kæmpe priskrig på forbrugerelektronik.

»Expert vælger helt bevidst at placere sig så tæt på Elgiganten som muligt ud fra den opfattelse, at man kan kan klare sig mod Elgiganten i den direkte priskamp. Det er et oplæg til en decideret priskrig,« siger detailhandelsekspert Bruno Christensen.

Mens Expert endnu ikke har offentliggjort navnet på den nye kæde, så har selskabet indrykket avisannoncer i jagten på nye lokaler i landets største byer, og målet er mere end 2.000 kvadratmeter.

Selskabet har allerede underskrevet den første lejekontrakt i et nyt stormagasin i Herlev, hvor Experts nye kæde kommer til at råde over 3.800 kvadratmeter.

Og Herlev er blot en af byer, hvor Elgiganten også er til stede (se faktaboks).

»Det bliver et spørgsmål om, hvem der har mest kapital til at udmatte hinanden, og på det område står Expert rigtig stærkt,« siger Bruno Christensen.

Den del af Expert-kæden, der bliver forvandlet til nye varehuse, er ejet af Expert Danmark A/S, der blandt andet også står bag Punkt1 og en række andre elektronikkæder.

Samlet tæller kæderne mere end 300 butikker i Danmark, hvoraf Expert Danmark A/S ejer omtrent 30 pct., mens resten er lokalt ejet. Samlet bliver der omsat for mere end 3 mia. kr. årligt i butikkerne.

Expert Danmark A/S er samtidig ejet af norske Expert AS, der driver tilsvarende butikker i Norge og Finland.

Også Elgiganten, der de seneste år er buldret frem i Danmark med kraftig omsætningsvækst og pæne overskud til følge, har en stærk ejer i ryggen. Selskabet er en del af den nordiske Elkjøb-koncern, der igen er ejet af den britiske Dixon-koncern.

»Det er virkelig to giganter, som gør klar til  kamp på et område, hvor der i forvejen er et utroligt stort prisfokus, og masser af nethandel, som er med til at gøre et stort indhug i handlen i butikkerne,« siger Bruno Christensen.

Selvom det kan synes at være en vanskelig mission for Expert-kæden at skulle bevæge sig ind på et konkurrencestærkt område, hvor Elgiganten sidder tungt allerede med et overskud i fjor på omtrent 150 mio. kr., så er det et rigtigt træk, mener Bruno Christensen.

»Det er helt rigtigt set at lave selvbetjeningsvarehuse, fordi man får en stor volumen og en bedre udnyttelse af de omkostninger, der skal være der,« siger Bruno Christensen.

Og fredagens melding fra Expert kom ikke som nogen stor overraskelse.

Selskabet har tidligere meldt sine strategiske hensigter ud, og tilgangen i 2013 af topchef Jesper Boysen, der har en fortid i Elgiganten, pegede ligeledes i den retning.

Håbet er, at han kan forvandle selskabet til et, der igen kan begynde at tjene penge, for det har man ikke gjort i mere end en håndfuld år.

Midlet til at nå det mål er altså at bytte de dyre småbutikker i byerne ud med store varehuse i storcentre og på indfaldsveje med masser af trafik.

»Fortjenesten på de varer, som vi sælger i dag, er under voldsomt pres. Sidder man så også med en husleje, som er rigtig høj, så er det ikke foreneligt. Og derfor kan vi ikke længere ligge på de dyre adresse med meget små butikker,« forklarer Jesper Boysen.

Han vil hverken løfte sløret for den nye kædes navn eller salgskonceptet, men han slår fast, at udvalget af varer skal øges markant.

»Vi skal øge vores volumen samtidig med, at vi generelt vil komme til at presse priserne endnu længere ned,« siger Jesper Boysen.

Den nye kæde åbner i løbet af 2015.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.