Træ-koncern fortsætter frasalg
DLH-koncernen fortsætter reduktionen af forretningen og giver derfor ikke konkrete forventninger til 2014.
Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal.
- Koncernen fortsætter arbejdet med strukturerede salgsprocesser i forhold til forretningsområderne Nordic, Frankrig og Rusland. Endvidere arbejder koncernen også med at sælge andre aktiver og med at reducere sine forpligtelser i forbindelse med visse lejeforhold, herunder det tidligere hovedkontor i Høje Taastrup, skriver selskabet.
Regnskabet viste et underskud i kvartalet på 17,5 mio. kr. mod et underskud på 25,5 mio. kr. i samme kvartal året før. Underskuddet blev opnået med baggrund i en omsætning på 331 mio. kr. mod 455 mio. kr.
Positivt er det dog, at koncernen som tidligere meddelt er gældfri efter salget af sine polske og slovakiske forretningsenheder med et nettoprovenu på 100 mio. kr. og salget af forretningsenheder i Asien 1. oktober.
Første handel blev gennemført og provenuet modtaget 3. november, mens salget af de asiatiske Global Sales forretningsenheder blev afsluttet 31. oktober med et provenu på 80 mio. kr. og der ventes ventes yderligere cirka 40 mio. kr. efterhånden som debitorudeståender bliver indkasseret.
Grundet de mange salgsaktiviter, der er i gang, ønsker selskabet ikke at give forventninger for 2014.
/ritzau/FINANS