Fortsæt til indhold

Zealand Pharma henter Dako-topchef som ny adm. direktør

Biotekselskabet Zealand Pharma er på vej ind i en ny udviklingsfase, og det kræver ifølge selskabet selv nye kræfter i toppen.år.

Erhverv
Ritzau Finans

Derfor har Zealand Pharma hentet Dako-topchef Britt Meelby Jensen ind som erstatning for David Solomon, der har stået i spidsen for selskabet i seks

Britt Meelby Jensen har tidligere arbejdet hos Novo Nordisk, hvor hun havde titel af Coporate Vice President.

Meelby Jensen tiltræder 15. januar, og David Solomon fortsætter i virksomheden indtil da for at sikre en gnidningsfri overdragelse, skriver selskabet.

Ifølge en skriftlig kommentar er den afgående direktør helt på det rene med, at der skal nye kræfter til.

- Zealand er på vej ind i en ny fase i virksomhedens udvikling, hvor der skal fokuseres mere på senfase-udvikling og præ-markedsføring af egne produkter i pipelinen. Det kræver en administrerende direktør med en anderledes profil og erfaring, er han citeret for i meddelelsen fra selskabet.

Artiklens emner
Zealand Pharma