Erhverv

Rekordoverskud til jysk milliardærfamilie

Den sønderjyske Linak-koncern har leveret sit bedste regnskab nogensinde.

Artiklens øverste billede
Bent Jensen overtog Linak i 1976, da det hed Christian Jensen Maskinebygger.

Amerikanernes tiltagende frygt for at sidde stille alt for længe giver travlhed i den sønderjyske by Guderup på Als.

Her hører industrivirksomheden Linak hjemme, og selskabet, der blandt andet laver stempler til hæve-sænke-borde, har solgt knap 10 pct. mere på det attraktive amerikanske marked i det forgangne år.

Det er en af hovedforklaringer på, at selskabet i det regnskabsår, der blev afsluttet i slutningen af juni, er det bedste i Linaks historie.

Selskabet, der er ejet af milliardæren Bent Jensen og hans familie, leverede i 2013/2014 et overskud på 379 mio. kr. før skat. Det er rekord for selskabet, der har rødder tilbage til 1907, og en pæn forbedring i forhold til året forinden, der bød på et plus på 337 mio. kr.

»Finanskrisen gjorde, at vi fik taget os sammen. Vi fik ryddet op som mange andre virksomheder, og det ser vi stadig en effekt af,« forklarer Bent Jensen.

Hans selskab havde det midt i finanskrisen svært, men en omfattende spareplan, der kostede 250 ansatte jobbet, bragte selskabet på ret kurs. 

I den seneste tid har Linak ifølge Bent Jensen givet markedsføringen et løft i jagten på nye kunder, og den proces ser ud til at være lykkedes.

Omsætningen er således vokset med omtrent 124 mio. kr. til 2.436 mio. kr. godt hjulpet på vej af amerikanernes efterspørgsel efter nye kontormøbler.

Vi fik ryddet op som mange andre virksomheder, og det ser vi stadig en effekt af.

Bent Jensen, ejer af Linak

Linaks produkter bruges blandt andet også til hospitalssenge, så de kan justeres i højden, og det har vist sig at være en fordel, at kunderne ikke på samme måde er ramt af økonomisk afmatning.

»Vi den fordel, at vi ikke er direkte afhængig af folks købelyst. Vi er også inde i det offentliges økonomi, og derfor følger vi ikke altid konjunkturerne. Lige nu er det en fordel,« siger virksomhedsejeren.

Det er forventningen, at fremgangen fortsætter i indeværende år, hvor Linak-ledelsen regner med en stigning i omsætningen på 5 pct. og et resultat på minimum samme niveau som i det forgangne år.

Af regnskabet fremgår det, at der er trukket 300 mio. kr. ud af Linak A/S til udbytte. Pengene er i stedet placeret i det overliggende holdingselskab, der rummer en større milliardformue. 

Bent Jensen tiltrak sig en del opmærksomhed, da debatten om skattelovgivningen i forbindelse med generationsskifter i familievirksomheder for tre år siden blussede op i forbindelse med et nyt lovforslag, der ville gøre en ejerskiftemanøvre dyr.

Lovforslaget blev dog siden justeret, debatten faldt til ro, og Bent Jensen har siden truffet sit valg for, hvordan Linaks ejerstruktur skal se ud efter hans tid.

Hans to døtre er hver blevet medejere med en andel på en tredjedel af virksomheden, og når Bent Jensen og hans hustru er borte, er det ambitionen, at en fond styret af medarbejderne skal overtage den sidste tredjedel.

Linak-koncernen beskæftiger 1.755 medarbejdere.

Nøgletal Linak A/S 2014/2013-2013/2012

(mio.kr.) 2013/2014 2012/2013
Nettoomsætning 2.436 2.312
Bruttoresultat 812 786
Res. før skat 379 337
Egenkapital 974 1.005
Egenkap. forretning (pct.) 28,1 23,9

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.