Ryger fik ingen erstatning efter 680.000 smøger

To tobaksselskaber er ikke ansvarlige for varigt mén som følge af et mangeårigt forbrug af cigaretter.

Det har Højesteret torsdag middag slået fast.

Dermed er der endegyldigt sat punktum i en sag, der har varet i 11 år, og som har kostet et stort millionbeløb i advokatregninger og andre udgifter.

Og dommen er ganske klar, som det var tilfældet i Østre Landsret, der afsagde dom i 2011.

Eks-rygeren Allan Lykke Jensen og hans juridiske medspillere har ikke kunnet bevise, at de to tobaksselskaber House of Prince og Skandinavisk Holding har et ansvar for de røgprodukter, som den 67-årige fynbo i mange år gjorde brug af.

Tobaksselskaberne skal dermed ikke betale den erstatning på 53.175 kr., som Allan Lykke Jensen havde krævet.

»Jeg er ikke enig i afgørelsen. Selskaberne har vidst, at jeg blev syg af at ryge, og jeg er direkte uenig i, at der ikke er manipuleret med Prince. Der er mere nikotin og tjære i, end der står på pakken,« sagde Allan Lykke Jensen i et interview med TV 2 News.

Det er et opsigtvækkende resultat, fordi det er det første "ryger-opgør" i Højesteret,  og fordi opgøret om smøgerne er blevet betragtet som principielt, og blandt andet undervejs er blevet fulgt af interesseorganisationer som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Havde sagen fået et andet udfald, ville det dog næppe have åbnet en ladeport for erstatningssager fra andre rygere. Flere juridiske eksperter har tidligere i sagsforløbet over for Jyllands-Posten vurderet, at forældelsesfristen er overskredet, og dermed ville andre rygere altså ikke kunne læne sig op ad afgørelsen i den aktuelle sag.

Allan Lykke Jensen røg sin første cigaret som 10-årig. Siden fulgte ifølge Højestret omtrent 680.000 cigaretter (40 pr. dag), indtil fynboen besluttede sig for at stoppe efter næsten 50 år i røg, men uden damp.

Beslutningen blev taget, fordi han allerede i 40 års-alderen havde helbredsproblemer som følge af røgen, og han frygtede at dø for tidligt. En méngrad på 15 pct. vidner om, at han har taget skade.

I 2003 stævnede han det daværende Skandinavisk Tobakskompagni, der dengang stod bag House of Prince, fordi han mente, at selskabet tilsatte stoffer, der gjorde ham til slave af tobakken. Han har undervejs forklaret, at han selv flere år efter rygestoppet længes efter at slå sig løs i supermarkedernes tobaksafdelinger.

Under opgøret i landsretten forsøgte Allan Lykke Jensen og hans daværende advokat Anker Laden primært at bevise, at tilsætningsstoffer i Prince-cigaretterne har forøget eksrygerens nikotinafhængighed og dermed været skadelig for ham.

Retsinstansen kunne dog ikke finde bevis for påstanden.

I Højesteret har Karsten Høj overtaget advokatopgaven for Allan Lykke Jensen, og han forsøgte under møderne med tobaksselskabernes advokater i forrige uge at plædere for tobaksproducenternes pligt til at oplyse og advare om egenskaberne ved tobak.

Samtidig stillede han spørgsmål ved, om de ændringer, som producenterne gennem tiden har foretaget for at imødekomme myndighedernes bestræbelser på sundhedsområdet, har været virksomme.

I forbindelse med afgørelsen udtalte Højesteret dog blandt andet, at "cigaretter som udgangspunkt ikke lider af en defekt". Man gjorde dog klart, at synspunktet kan fraviges, hvis en producent har afgivet urigtige oplysninger om faren ved rygning, eller hvis producenten har undladt at advare mod sundhedsfaren, forudset at den ikke er almindeligt kendt.

På det tidspunkt, da Allan Lykke Jensen begyndte at ryge, var det dog almindeligt kendt, at der er en sundhedsrisiko forbundet med at ryge, slog Højesteret fast.

»Man begynder at ryge i en alder af 10 år, og der har man ikke tjek på, om det er klogt at begynde at ryge eller ej. De fleste rygere vil nok give mig ret i, at det er svært at stoppe, når man først er kommet i gang,« sagde Allan Lykke Jensen.

Den tidligere storryger kan glæde sig over, at omgangen i Højesteret har været omkostningsfri for ham, da Procesbevillingsnævnet har givet ham fri proces, og statskassen betaler dermed regningen.

Finans Live forsøger at få en kommentar fra de indblandede parter.