Erhverv

Ledige ældre banker chefdøre ind

Et netværk af jobsøgende danskere over 50 år har stor succes. Nu spytter staten penge i projektet.

Artiklens øverste billede
Lønmodtagere, der er fyldt 50 år, er ledige i længere tid, hvis jobbet ryger, end deres yngre kolleger, viser en analyse, som LG Insight har foretaget for Ugebrevet A4.

De rejser rundt som missionærer, to og to, fra virksomhed til virksomhed, fra dør til dør på uanmeldt besøg - en broget skare af ledige seniorer, som hjælper hinanden med at finde tilbage til det arbejdsmarked, der har spyttet dem ud.

Et formaliseret netværk af jobsøgende danskere over 50 år, der frivilligt og ulønnet jagter nye job til sig selv og hinanden. Senior Erhverv hedder netværket, der i årevis har levet en tilbagetrukket tilværelse, selvom resultaterne er markante:

Sidste år lykkedes det de 24 lokalafdelinger at finde nyt job til 640 af de godt 1.600 medlemmer, der tæller alt fra advokater til lærere og butiksassistenter, skriver Politiken lørdag.

Det er en træfprocent på 40, og målet er det samme i år. Knap halvdelen af de nuværende 1.630 medlemmer skal i arbejde, før det kan blive jul. Godt 500 nye faste job er fundet i årets første tre kvartaler.

Og vejen til endnu flere seniorer i job er den samme hver gang: Masser af uanmeldte besøg på danske virksomheder.

»I år har vi besøgt omkring 5.000 virksomheder på landsplan, 700 alene i hovedstadsområdet. Det er hårdt arbejde, men det virker. Vi er efterhånden blevet så organiserede, at vi er en hel lille jobfabrik,« siger netværkets landskoordinator, Bert van Malkenhorst, til Politiken.

Senior Erhverv begyndte som en række små lokale netværk, hvor ledige seniorer delte frustrationen over at være arbejdsløs. Men i stedet for at sidde hjemme og surmule begyndte de at bruge hinanden i et netværk, der stille og roligt bredte sig ud over landet, og som nu bliver bakket op af et statsligt tilskud på 6,3 mio. kr. om året, fundet i satspuljemidlerne.

Og de penge er givet godt ud, fastslår beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

»Jeg er dybt imponeret. Her kan man virkelig tale om, at vi får noget for skattekronerne, og det, vi ved, er jo, at hvis man først ryger ud af arbejdsmarkedet i en moden alder, er det uhyggelig svært at komme tilbage. Derfor er det her arbejde uvurderligt,« siger ministeren til Politiken.

Der er en løbende strøm af medlemmer ind og ud af Senior Erhverv, alt efter hvor hurtigt medlemmerne kommer i arbejde. Alligevel tæller netværket hele tiden det, landskoordinatoren kalder en »selvaktiverende« medlemsskare på 1.500-1.700 seniorer.

De kan få deres cv lagt ind i en database, som alle arbejdsgivere kan søge i. På den måde virker netværket også som et gratis rekrutteringsbureau for de virksomheder, der står og mangler en bestemt type arbejdskraft.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.