Fusion mellem Glencore og Rio Tinto er uundgåelig
En aftale mellem de to minegiganter Glencore og Rio Tinto forekommer uundgåelig.
Det udtaler sektorekspert Ian Hannam til Bloomberg News. Han vurderer fusionen vil ske inden for den nærmeste fremtid.
Der var allerede i oktober rygter om, at Glencore forsøgte at komme i dialog med Rio Tinto; men på det tidspunkt udtalte Rio Tintos ledelse, at et samarbejde med Glencore ikke ville være i aktionærernes interesse.
Poul Gait, som er senioranalytiker i Bernstein i London, er enig i, at en Rio Tinto-Glencore fusion ligger i kortene. På trods af de store kulturelle forskelle mellem selskaberne, vurderer Gait, at en fusion kunne skabe en virksomhed, der vil kunne omdanne landskabet i minesektoren.
Glencores aktier falder 0,5 pct. til kurs 330,9, mens Rio Tinto falder 0,7 pct. til kurs 2.955,5 tirsdag.



