Erhverv

Vestjysk Bank ramt af nye landbrugskvaler

Trængslerne er ikke forbi i Vestjysk Bank, der landede et stort underskud i 3. kvartal.

Kriseramte Vestjysk Bank med hovedsæde i Lemvig kom skidt igennem årets tredje kvartal.

Nye nedskrivninger i den stærkt udfordrede landbrugssektor betyder, at banken må se et minus på 63 mio. kr. i øjnene alene i perioden juli-september. Det fremgår af bankens regnskabsmeddelelse for tredje kvartal.

Her forklarer man desuden, at der er udgiftført et beløb på 50 mio. kr. i form af en ekstraordinær porteføljenedskrivning inden for landbruget. Det er penge, som man forventer at skulle vinke farvel til i indeværende kvartal.

»Denne porteføljenedskrivning forventes anvendt til delvis dækning af et sandsynligt nedskrivningsbehov i 4. kvartal af 2014 som følge af den negative udvikling i landbrugets afregningspriser og deraf følgende indvirkning på bankens eksponering mod denne branche,« fremgår det af meddelelsen.

Det er ikke mindst de lave mælkepriser, der presser bøndernes indtjening og dermed bankforbindelsen i Vestjysk Bank.

Men også krisen i Ukraine og det russiske importstop tynger sektoren og banken i negativ retning.

Det kan ses på nedskrivningerne, der i tredje kvartal landede på -195 mio. kr. En anelse bedre sammenlignet med samme periode i fjor, men noget ringere end de to foregående kvartaler i år, hvor nedskrivningerne er landet i niveauet -114 mio. kr. og -87 mio. kr.

På de overordnede linjer er vi tilfredse med den driftsmæssige udvikling, banken er inde i.

Michael N. Petersen, bankdirektør, Vestjysk Bank

For hele året venter man at måtte nedskrive for 450-500 mio. kr.

»Vi forudser dog stadig, at bankens basisresultat i al væsentlighed kan absorbere de nødvendige nedskrivninger, hvis ikke konjunkturerne forværres,« siger konstitueret adm. direktør i Vestjysk Bank Michael N. Petersen.

Han ser fortsat et resultat for hele året "lige omkring nul", og med et resultat før skat for årets tre første måneder på 7 mio. kr, er det ikke urealistisk.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at bankens basisindtægter er faldet betydeligt i de første tre kvartaler, hvor der "mangler" godt 90 mio. kr. i forhold til samme periode i fjor.

Nedgangen skal ikke mindst findes i faldende nettorenteindtægter efter et stort dyk i udlånet på omtrent 3 mia. kr.

I den anden retning trækker det, at banken har slanket sin udgiftspulje med 29 mio. kr., mens man ligeledes har forbedret nedskrivningspuljen med ca. 200 mio. kr. i forhold til samme periode i 2013.

»På de overordnede linjer er vi tilfredse med den driftsmæssige udvikling, banken er inde i. Driften i årets første ni måneder er forløbet stort set som ventet, hvorfor vi fortsat forventer at kunne levere et samlet basisresultat i 2014 i niveauet 450-500 mio. kr. før nedskrivninger,« siger Michael N. Petersen.

Nedgangen i udlånet kombineret med et større indlån betyder, at Vestjysk Bank har forvandlet et indlånsunderskud til et indlåndsoverskud på 2,5 mia. kr.

Det har ikke mindst betydet, at man har kunnet høvle en del af den låneramme, man har i staten, som i øvrigt ejer omtrent 80 pct. af Vestjysk Bank, så den nu lyder på 1,75 mia. kr. Det svarer til et fald på 2 mia. kr.

Vestjysk Bank har en solvensmæssig overdækning på 1,9 procentpoint svarende til en stødpude på 350 mio. kr.

Solvensen blev forbedret i slutningen af oktober i forbindelse med salget af aktier i DLR Kredit, der indbragte banken 225 mio. kr.

Nøgletal Vestjysk Bank - 3. kvartal 2014-2013

(mio. kr.) Q3 2014 Q3 2013
Basisindtægter 260 275
Nedskrivninger -195 -199
Res. før skat -63 -62
Nettoresultat -60 -62

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.