Erhverv

Seniorer overdriver aldersproblem

Mange over 50 år føler sig fastlåste i deres job, fordi de føler, at deres alder diskvalificerer dem til et nyt job. Det er noget sludder, lyder det fra Djøf.

Artiklens øverste billede
Mange over 50 år tør ikke søge nyt arbejde, fordi de er bange for, at de bliver valgt fra til fordel for yngre jobansøgere.

»Jeg er alt for gammel til at søge det job«. Eller: »De vil hellere have en ung og opdateret medarbejder.«

Sådan lyder det fra flere og flere seniorer, der egentlig gerne vil søge et nyt job, men ikke gør det alligevel. Mange over 50 år har nemlig en forestilling om, at deres alder diskvalificerer dem. Men det er noget sludder, mener Thomas Kantsø, der er chefkonsulent i fagforeningen Djøfs Karriere- og Kompetencecenter.

»Det er deres tankegang, der gør det til et problem, det er ikke arbejdsmarkedet. Vi møder så mange dygtige og inspirerende mennesker i 50’erne og 60’erne, som man til enhver tid gerne vil arbejde sammen med. Men mange afskriver på forhånd at søge et nyt job, fordi de har en masse forestillinger om, hvad deres alder betyder,« siger han.

Det store fokus, som mange seniorer selv har på deres alder, afspejles ofte i den måde, som de skriver deres ansøgning på. Ifølge Thomas Kantsø er det helt forkert, når de vælger at starte en ansøgning med: ”Mit navn er Peter, og jeg er 54 år.” I stedet skal det lyde: ”Jeg er en stærk lederprofil med fokus på udvikling af team.”

»Jeg ved ikke, hvad man skal bruge deres alder til som det første i ansøgningen. I stedet skal de være konkrete med de erfaringer, som de har. I modsætning til de nyuddannede kan seniorer dokumentere, hvad de kan gennem deres mange års erhvervserfaring,« siger Thomas Kantsø.

Ifølge ham betyder de negative tanker om alderen, at det helt afholder dem, der savner nye udfordringer, eller ikke trives i deres job, fra at søge et nyt. Det ses bl.a. i Djøfs mobilitetsundersøgelse fra i år. Hos medlemmerne under 51 år, ser 84 pct. deres muligheder for at få et nyt job som gode eller meget gode, hvis de bliver ledige.

I aldersgruppen 51+ er det kun 44 pct., der har det på samme måde. Hele 12 pct. i aldersgruppen 51+ mener, at deres muligheder for at finde et nyt job, hvis de blev ledige, er meget dårlige. I aldersgruppen op til 50 år, er det kun én procent, der giver samme svar.

Det undrer Thomas Kantsø, at seniorerne er så bekymrede for deres alder, for han oplever ikke, at virksomhederne deler den bekymring. Og når man spørger virksomheder selv, er langt de fleste positive over for at ansætte seniorer. Kun ni pct. af virksomhederne mener, at det er negativt, hvis en jobsøgende er over 55 år, viser en undersøgelse, som konsulenthuset Ballisager lavede tidligere på året blandt mere end 700 offentlige og private virksomheder.

»Den her gruppe oplever selv, at de bliver valgt fra pga. deres alder. Men det kan lige så godt være noget andet, som de bliver valgt fra på, såsom at man bare ikke passer ind i teamet, eller at man ikke har den relevante erfaring. De bruger alderen som en undskyldning. Det er ikke alderen men tilgangen til jobsøgningen, der er afgørende,« siger Thomas Kantsø.

Han medgiver, at det kan være svært for seniorer, som sidste søgte job før finanskrisen, at ramme den måde som virksomhederne gerne vil have ansøgninger på i dag, man det kan lade sig gøre.

»Mange kommer nemt til at fortælle en langt bagudrettet historie, som ikke er relevant for arbejdsgiveren. De skal i stedet fortælle kort om sig selv, men det er svært, når man har 30 års erhvervserfaring. Det lykkes for dem, der står ved deres alder og taler om virksomhedens nutid,« siger Thomas Kantsø.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.