Erhverv

»Fat det nu, det er okay at fejle«

Hvad skal man tænke over, når man kaster sig ud i livet som iværksætter? En mand, der om nogen har prøvet det, forsøger at give svaret.

Artiklens øverste billede
Steen Guttman medejer af flere virksomheder, sidder i en række bestyrelser og arbejder med at udvikle både nye- og etablerede virksomheder.

For godt en uge siden blev Danmark kåret som verdens sjette mest attraktive land for iværksættere i det årlige internationale iværksætterindeks GEDI, blandt andet fordi det er nemt at starte virksomhed herhjemme.

Tusindvis af danskere vælger da også hvert år at kvitte den trygge tilværelse som almindelig lønmodtager for at starte deres eget firma, nogle får succes, andre brækker nakken. Fælles for dem alle er, at de turde tage springet.

Men hvilke tanker skal man gøre sig, når man beslutter sig for at udleve drømmen som selvstændig erhvervsdrivende? Og hvordan kan man reducere risikoen for at brække nakken? Det giver Steen E. Guttman sit uforbeholdne bud på.

Han er medejer af flere virksomheder, sidder i en række bestyrelser, og som vice president i theView arbejder han med at styrke og udvikle både nye- og etablerede virksomheder. Han har fejlet »big time« og haft stor succes. Her er hans erfaringer med et liv som iværksætter.

»Er du iværksætter eller ej? Det er det første spørgsmål, du skal stille dig selv. For det kræver mod, vilje, vedholdenhed og rigtig meget hårdt arbejde. Chancen for at lykkes er til stede, lige så meget er risikoen for, at du fejler, men det er ikke din baggrund, der er afgørende for, om du bliver en dygtig iværksætter eller ej.

Det handler ikke om teori og uddannelse, men om ”learning by doing.”

Uden en plan kommer du ikke langt, og det er svært at score uden et mål. Du behøver ikke et 500-siders dokument, som beskriver alle detaljer til den yderste bagatel, men en plan, som baseres på dit produkt og et reelt markedsbehov. Du skal udarbejde et budget, som fortæller dig, hvad dine primære indtjeningskilder er, hvilke omkostninger der er forbundet med at drive virksomheden samt din likviditet.

Det er sidstnævnte, som slår virksomheder ihjel.

Uanset om du lige er droppet ud af skolen eller har en lang erhvervskarriere bag dig, bør du få en mentor. Og nej, det er ikke din far, mor, kæreste eller kone. Selvom du synes, at du er verdensmester og har fået en idé, som overgår Google, kan en mentor hjælpe dig udenom de største faldgruber og give dig et klap på skulderen eller en syngende lussing, når du har behov for det.

Det øger dine chancer for succes markant.

Start med det simple produkt eller den simple service. De typiske iværksættere elsker deres idé eller produkt så meget, at de forfiner og finpudser i en uendelighed, men det nytter ikke. Det er forkert at tro, at alting skal være perfekt, før du kan præsentere det for kunderne, faktisk gør du dig selv en kæmpe tjeneste ved at involvere dem i din produktudvikling.

Forsøg dig frem, lær af dine kunder og skab en forretning, som er agil og baseret på kundernes behov og ønsker.

Er du villig til at gå planken ud? De konsekvenser, som hører til iværksætterlivet, skal du være klar til at håndtere. Du kommer til at stå på kanten af afgrunden. Formentlig flere gange. Derude, hvor huslejen ikke kan betales, og aftensmaden på tredje måned hedder spaghetti med ketchup.

Du kommer til at lave fejl. Mange af dem. Arbejde langt mere end 37 timer om ugen, rive dig i håret af fortvivlelse og til tider komme i tvivl om, hvorvidt din idé nu også var så god, som du troede. Nogle gange vil du fejle.

Men fat det nu, det er okay at fejle. Det, som gør forskellen, er, om du tør fejle, lære af det og forsøge igen.

Min egen tilgang til livet som iværksætter har altid været, at mange derude er både klogere, hurtigere og har flere uddannelser end mig, men jeg vil det mere, end de vil. Derfor tør jeg godt fejle, og hvad jeg ikke allerede ved skal læres.

Ja, jeg gør det for pengene og friheden og alt det andet gejl, men essensen er, at jeg ser iværksætteri som mit barn. Og ligesom med rigtige børn er der ikke en bedre følelse end at se sine projekter og menneskene omkring dem lykkes. Det er derfor, at jeg gider det og ikke bare vælger det trygge faste job. Næh, jeg går efter den dag, hvor jeg kan række armene i vejret og sige:

Jeg gjorde det sgu.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.