Erhverv

Cimber druknede i lavprisrevolutionen

Cimber var siden starten kendt og elsket for sine indenrigsflyvninger. Men Cimber bliver ikke savnet nu - Virksomheden er allerede glemt.

Artiklens øverste billede
Cimber Air var vellidt som leverandør af indenrigs flyruter, men knækkede nakken på udenrigsflyvningerne.

Efter sin konkurs i 2012 har Cimber overlevet på kontrakt på lånt tid hos SAS, indtil mandagens nyhed om, at SAS køber Cimber for 20 mio. kr.

Men det var først i de senere år, at selskabet røg i økonomisk stormvejr. I rigtig mange år var virksomheden kendt og elsket for sine højfrekvente indenrigsflyvninger - det var det, det hele begyndte med.

Cimber blev grundlagt allerede i 1950 med hovedsæde i Sønderborg. Cimber Air blev stiftet af Ingolf L. Nielsen ud af virksomheden Sønderjyllands Flyveselskab fra 1947.

Tanken var, at folk skulle have mulighed for at komme fra Sønderjylland til København, og derfor var det primært den rute, Sønderborg - København, som Cimber Air betjente i mange år.

Luftfartsekspert og redaktør på flybranchesitet check-in.dk, Ole Kirchert Christensen, fortæller, at Cimber Air også fløj ruter i Tyskland og Saudi-Arabien, indtil man senere begyndte at brede sig på indenrigsruterne.

»Det gik godt med Sønderborg, og så kunne de lige så godt prøve andre indenrigsruter også. Det var det, man sidenhen gjorde og egentlig med ganske stor succes,« siger Ole Kirchert Christensen.

Han kalder perioden op til 2009 for Cimbers "første epoke". En tid, hvor Cimber Air med sine højfrekvente flyvninger talte til forretningsfolk, som en fornuftig konkurrent til bil og tog hen over landsdelene.

»Mange var rigtig begejstrede for Cimber Air. De fløj til tiden, havde et godt produkt, som var efterspurgt af forretningskunderne, relativt fornuftige priser, og så har der altid stået respekt omkring varemærket,« siger han og tilføjer, at Cimber Air havde en meget stor rolle i at binde landsdelene sammen - også med udlandet.

»Cimber havde et fintmasket indenrigsnet, men gav også en betydelig fødetrafik ind til Københavns Lufthavn, fordi man havde billetsamarbejder med både SAS, men også en lang række andre flyselskaber. Det gjorde det let for folk, når de skulle udenlands, fordi transferen gik så let. Man skulle ikke tjekke ind til både indenrigsruten og udenrigsruten, som man skulle mange andre steder,« siger Ole Kirchert Christensen.

Cimber Air overtog i december 2008 flere dele af det konkursramte flyselskab Sterling Airlines. Blandt andet navnet. Herefter hed virksomheden Cimber Sterling.

Og der var store planer for fremtiden. Cimber Sterling skulle vokse - gerne til solbeskinnede destinationer og storbyer i udlandet.

Men det var et problem. Selvom Cimber Sterling i oktober 2009 vandt den prestigefyldte pris "Airline of the Year 2009/2010" fra den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber, ERA, var stilen lagt til det, der skulle blive enden.

»Cimber Sterling blev aldrig en rigtig udenrigsoperatør. Man skulle pludselig i konkurrence med lavprisselskaberne, for det var lige der, lavprisrevolutionen kom til Danmark. Der var mange operatører, og konkurrencen var benhård,« siger Ole Kirchert Christensen og fortæller, at problemet for Cimber Sterling var manglende frekvens. Kundegrundlaget manglede simpelthen.

I 2011 var firmaet tæt på konkursen, men blev reddet to gange. Første gang af en aktieudvidelse og anden gang af Igor Kolomojskij, en ukrainsk milliardær og ejer af svenske Skyways.

Men allerede året efter sagde Igor Kolomojskij farvel og tak. Dermed trak han også stikket til Cimber Sterling, som fra den ene dag til den anden stod uden likviditetstilsagn.

Cimber Sterling indgav konkursbegæring d. 3. maj 2012.

To uger senere købte tre tidligere topfolk fra Cimber Sterling resterne. Det var Jørgen Nielsen, søn af Ingolf Nielsen, Alex Dyrgaard og Jacob Krogsgaard. Krogsgaard var tidligere direktør for Cimber Sterling.

Virksomheden blev ført videre under navnet Cimber A/S, 200 arbejdspladser blev reddet, men flyselskabet skulle fremover kun flyve andres ruter. Det betød døden for navnet.

»Man sagde farvel til Cimber dengang. Selskabet røg i glemmebogen,« siger Ole Kirchert Christensen.

Siden har Cimber serviceret SAS under en såkaldt ACMI-kontrakt, som betyder, at Cimber A/S egentlig bedriver luftfart, men under en andens navn.

20. september 2014 opsagde SAS kontrakten med Cimber, som derfor måtte opsige sine medarbejdere. Mandag d. 8. december kom nyheden imidlertid om, at SAS i stedet køber Cimber A/S for 20 mio. svenske kr.

Cimber bliver fremover et datterselskab i SAS, som primært skal operere regionale mellemlange flyruter til en række destinationer fra København.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.