Fortsæt til indhold

Sådan reagerer Uber hvis man ikke får sin vilje

App-tjenesten har ikke blot sat nye standarder for taxibranchen. Lobbyarbejdet foregår også på sin helt egen måde.

Erhverv
Aktiefokus

Den medieombruste taxa-app Uber er kommet i søgelyset med sin superaggressive lobbyistaktivitet, og Washington Post konkluderer, at det ikke kun er i teknologibranchen, at Uber indvinder ubetrådte landområder.

Den amerikanske avis har kastet lys på Ubers strategi efter en politisk kamp i staten Virginia, hvor transportmyndighederne beordrede Uber til at indstille alle aktiviteter. Det forbud blev afværget inden for 48 timer.

Ubers svar på forbuddet kom prompte.

Først fik Uber sine støtter og chauffører til at skrive SMS’er og emails til kommissær Richard Holcomb, og han fik dermed en weekend på overarbejde med at besvare henvendelserne.

Hurtigt fik Uber hyret toplobbyister til Virginia, og inden for 48 timer fik Uber en midlertidig aftale med myndighederne, så man derefter kunne forhandle om mere permanente regler.

Den aftale faldt på plads, så både Uber og konkurrenten Lyft kunne fortsætte aktiviteterne i Virginia. Det skriver Washington Post, som nævner, at Uber dermed ikke kun har været banebrydende med sin taxaservice, men også i lobbyvirksomhed.

Ubers store forbrug af lobbyister har skabt et vakuum i flere stater i USA ifølge avisen.

Et andet eksempelvis var Californien, hvor myndighederne var genstridige efter et trafikuheld. Uber har i perioden fra juli til november brugt 475.000 dollar på lobbyarbejde, oplyser Washington Post.

Avisen nævner, at Uber også har brugt filmstjernen og Uber-investor Ashton Kutcher til at skabe en god atmosfære om appservicen i Californien. Kutcher oprettede Twitter-hastaget CAloves­Uber ifølge den amerikanske avis, som også skriver, at Washington Post-ejer Jeffrey P. Bezo er investor i Uber.

Jeffrey Bezo er en gammel kending i teknologibranchen, idet han er stifter af Amazon.

Artiklens emner
Uber