Metro falder efter regnskab og markant rubel-nedtur
Metro falder 3,0 pct. til 22,64 euro efter at den tyske detailvaregigant har aflagt regnskabstal for det forskudte fjerde kvartal, hvor indtjeningen fald, mens der ventes fremgang i driftsindtjeningen i indeværende regnskabsår eksklusive valutaeffekten.
Aktien er også ramt af en styrtdykkende rubelkurs, hvilket er med til at udskyde børsnoteringen af de russiske aktiviteter.
Metros omsætning i tredje kvartal, der sluttede 30. september, steg 0,7 pct. til 15,1 mia. euro. Driftsindtjeningen (EBIT) faldt til 418 mio. euro fra 437 mio. euro. For hele regnskabsåret blev EBIT-indtjeningen på 1,73 mia. euro, hvilket var lidt under selskabets egen prognose på 1,75 mia. euro.
For 2015 ventes en yderligere fremgang i salget og indtjeningen når der justeres for valutaeffekten. Der ventes en lille fremgang i det sammenlignelige salg i 2015.
Aktiefokus