Fortsæt til indhold

Små virksomheder betaler mere for deres lån

Det er sværere for mindre virksomheder at opnå billig finansiering.

Erhverv
Kilde: Licitationen – Byggeriets Dagblad

Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Ifølge den nyeste udlånsredegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet er renten på små udlån op til 7,5 mio. kroner cirka 2,5 procentpoint dyrere end store lån.

Og det har negativ indflydelse på investeringerne, jobskabelsen og væksten generelt, fremhæver Håndværksrådet og Dansk Byggeri, som begge nikker genkendende til problemstillingen.

- Det kan vi i høj grad nikke genkendende til. Det er en rygende pistol. Den historiske lave rente gør sig kun gældende for en del af økonomien. Der er et tydeligt opdelt marked - både når det gælder geografi og virksomhedsstørrelse, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri

Både han og afdelingschef Frank Korsholm fra Håndværksrådet peger på, at problemstillingen ikke er ny.

- Sådan har det været et stykke tid. Det skyldes, at de små virksomheder har en mindre egenkapital end de større, siger Frank Korsholm

Artiklens emner
Håndværksrådet
Dansk Byggeri