Danske topchefer har store investeringsplaner for 2015
Nye investeringer for op mod 200 mia. kr. vil være godt for jobskabelsen.
I 2015 ventes danske selskaber at investere op mod 200 mia. kr, hvilket medfører forventninger om den højeste investeringslyst siden 2008. Dette lover godt for jobskabelsen i Danmark, hvis investeringsniveauet vil holde.
Det skriver Børsen.
Særligt selskaber som Novozymes, Nielsen & Nielsen og Dynamic Ropes planlægger store investeringer det kommende år i Danmark.
Ny analyse fra tænketanken Axcel Future forudser, at dansk erhvervslivs investeringer i ny vækst for 2015 vil runde 200 mia. kr, hvilket vil være første gang siden 2010. Desuden konkluderer Børsens seneste konjunkturundersøgelse, at knap fire ud af ti danske topchefer i dag investerer mere end sidste år.
- Væksten i investeringerne vil i 2015 for første gang vokse med omtrent den hastighed, der skal til for at nå i mål med regeringens målsætning om at skabe 150.000 job frem mod 2020, udtaler Joachim Sperling, direktør for Axcel Future, til Børsen.
Dog anslår Sperling, at væksten vil aftage i løbet af året og dermed forhindre regeringen i at nå målsætningen om jobskabelse.


