Hvad sker der, hvis Grækenland forlader euroen?
Favoritten til valgsejren i Grækenland vil ikke overholde spareplanerne fra eurolandene og IMF. Det kan koste den græske euro livet.
Kan eurosamarbejdet bestå, hvis Grækenland ender med at forlade det? Og hvilke økonomiske konsekvenser vil det have for resten af Europa, hvis det sker?
Grækerne skal til stemmeurnerne igen den 25. januar, efter at parlamentet sidst i december sidste år blev opløst. Her står det venstreorienterede parti Syriza lige nu til at vinde.
Syriza går til valg på, at man vil droppe en lang række af de sparekrav, som EU og IMF har stillet til Grækenland som modkrav for den økonomiske hjælp, som man har fået.
Det kan i yderste konsekvens betyde, at Grækenland er nødt til at forlade euroen, hvis EU-landene og IMF ikke vil lempe på de krav, som man har stillet til Grækenland, og Syriza forlanger det.
Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard mener, at et græsk exit vil ryste euroen.
»Det vil helt klart give noget søgang, men det ville også kunne håndteres. Havde det været for tre til fire år siden, ville det være kritisk. Dengang ville et exit betyde, at de andre sydeuropæiske lande ville følge med. Det tror jeg ikke, de vil gøre nu,« siger Peter Nedergaard.
Det skyldes ifølge Peter Nedergaard, at Spanien, Italien og Portugal er på vej ud af finanskrisen igen. Det er Grækenland ikke. Eksempelvis havde landet i juli 2014 en arbejdsløshedsprocent på 25.
Jacob Graven, cheføkonom hos Sydbank, er enig med Peter Nedergaard i, at et græsk exit godt kan håndteres af resten af EU. For to år siden havde det dog været en katastrofe.
»For to år siden havde mange pengeinstitutter penge i klemme i græske statsobligationer. Hvis Grækenland gik på halen dengang, kunne det have udløst en ny krise. Det har pengeinstitutterne ikke længere, og den fare er væk,« siger Jacob Graven.
Derfor er det kun IMF og EU-landene, der vil miste penge, hvis Grækenland melder sig helt ud. Den private sektor i EU vil ikke blive påvirket synderligt, mener Jacob Graven.
Han peger derfor også på, at Grækenland står i en enormt dårlig forhandlingsposition, hvis man vil diskutere vilkårene for de aftaler, som man har indgået med EU og IMF.
»Syriza vil ikke følge spareaftalerne, men hvis man melder sig ud af EU, vil det udløse en endnu større krise i Grækenland, tror jeg, mens EU blot vil få en lille skramme. Derfor får man ikke ændret vilkårene markant, fordi så vil de andre sydeuropæiske lande også have det, og EU taber ikke ret meget ved at miste Grækenland,« siger Jacob Graven.
Lars Seier Christensen, administrerende direktør for Saxo Bank, skriver på Facebook, at hvis Grækenland slipper ud af eurosamarbejdet, vil det føre til, at euroen bliver opløst.
Han mener sågar, at det vil være den bedste løsning for Grækenland og de andre lande, hvis de kommer ud af euroen og får deres egen valuta.
»Grækenlands situation er ikke unik, man er bare lidt længere ude af kurven. Det vil tage tid for de andre lande at nå derhen, men de vil gøre det før eller siden. Hvis Grækenland som et godt eksempel er kommet på fode igen, som jeg vurderer, at man vil relativt hurtigt, vil de andre lande stå i kø for at komme ud,« skriver Lars Seier Christensen.
