Metro stiger efter overraskende god jul
Metro stiger 2,8 pct. til 26,28 euro efter at den tyske detailvaregigant har aflagt bedre end ventede salgstal for juleperioden, hvor alle divisioner viste fremgang i december.
Aktiefokus
Det indikerer, at turnarounden er i gang trods et svagt hjemmemarked.
Det sammenlignelige salg i de tre måneder frem til nytår steg 2,1 pct., mens salget blev på 18,3 mia. euro, hvilket var en spids over analytikerkonsensus på 18,2 mia. euro. Det sammenlignelige salg i forbrugerelektronikkæden Media Markt steg til det højeste niveau i fem år.
Analytiker Bruno Monteyne fra Sanford Bernstein pointerer, at ikke mange detailkæder kan vise sådan fremgang i detailsalget henover julen.


