TKD i samarbejde med AP Pension om boligprojekt
TK Development har indgået et samarbejde med AP Pension om udvikling af et cirka 12.500 m2 stort boligprojekt på Amerika Plads i København.
/ritzau/FINANS
Selskabet orienterer samtidig om resultatpåvirkning fra øvrige projekter, men det er dog ikke noget, der ændrer på de samlede udmeldte 2014/15-forventninger, som dermed fastholdes.
TK Development oplyser blandt andet, at det foretager en nedskrivning af Sillebroen Shoppingcenter i Frederikssund med 44,5 mio. kr., og det skyldes, at ledelsen venter et lavere nettolejepotentiale end hidtil vurderet.
Selskabets forventninger til 2014/15 er dog uændret et resultat i niveauet 40 mio. kr. før skat for de fortsættende aktiviteter.

