Fortsæt til indhold

Fiat Chrysler skuffer med salget

Fiat Chrysler falder 2,1 pct. til 11,34 euro, efter at den italienske bilproducent, der har opkøbt amerikanske Chrysler, har aflagt regnskab for fjerde kvartal, hvor salget og driftsindtjeningen eksklusive ekstraordinære poster er svagere end ventet.

Erhverv
Aktiefokus

Salget blev på 27,08 mia. euro i fjerde kvartal, hvor analytikerne ventede 27,5 mia. euro.

Driftsindtjeningen eksklusive ekstraordinære poster landede på 1,08 mia. euro sammenlignet med analytikerkonsensus på 1,11 mia. euro. Indtjeningen eksklusive ekstraordinære poster blev på 35 eurocent per aktie, hvor analytikerprognosen lød på 33 eurocent per aktie.

For 2015 ventes en indtjening eksklusive ekstraordinære poster på 0,64-0,77 euro per aktie og omsætningen ventes at lande på cirka 108 mia. euro. Leveringerne ventes at lande i intervallet 4,8-5,0 mio. biler.

Artiklens emner
Chrysler
Fiat