Tilbud til chokpriser er blevet sværere at få

Hvis en fysisk butik eller webbutik kommer til at sætte en forkert pris på en vare, kan butikken i mere end en forstand være – ja, prisgivet.

I så fald siger loven nemlig, at butikken som udgangspunkt skal sælge varen til den angivne pris, også selvom denne er langt under, hvad varen reelt skulle koste.

Heldigvis for butikken er aftalen ikke bindende, hvis der er tale om en åbenlys fejl, og forbrugeren derfor har handlet i »ond tro.«

Og netop den konklusion når Forbrugerklagenævnet frem til i flere sager end tidligere, fortæller Susanne Bager, der er souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som er sekretariat for det uvildige nævn.

Dermed får færre forbrugere lov til at beholde de varer, de har sikret sig til spotpris, og årsagen er, at Forbrugerklagenævnet får flere oplysninger fra parterne i de enkelte sager end tidligere.

»De erhvervsdrivende er blevet bedre til at levere oplysninger, samtidig med at vi indhenter flere oplysninger hos både forbrugeren og den erhvervsdrivende. Det har gjort, at en del af de sager, som nævnet tidligere afviste at behandle, i dag afgøres i nævnet,« siger Susanne Bager.

Hvis Forbrugerklagenævnet mangler væsentlige oplysninger til at afgøre en sag, afviser nævnet at behandle sagen. Parterne kan herefter indbringe sagen for domstolene, hvor der kan ske afhøringer og indkaldes vidner. Fordi en retssag er både omstændelig og bekostelig, sker det imidlertid sjældent, at det kommer så vidt.

Da Forbrugerklagenævnet i dag får flere oplysninger i sagerne end tidligere, kan det bedre vurderes, om forbrugeren har handlet i god- eller ond tro, siger Susanne Bager.

»Og det er rigtigt, at forbrugerne i dag ikke får medhold i mange af de typer sager, som nævnet tidligere afviste at behandle,« siger hun.

Lovens krav om ”ond tro” er beskrevet som den situation, hvor forbrugeren indså eller burde have indset, at prisen var forkert oplyst, og Forbrugerklagenævnets praksis beror på en individuel, juridisk vurdering af hver enkelt sag.

Det mest omtalte eksempel på prisfejl er fra 2009, da en forbruger fik lov til at købe en havetraktor til 899 kr., selvom den rigtige pris var 8.999 kr. Et forkert sat komma i en annonce for havetraktoren var synderen.

Forbrugerklagenævnet afgjorde imidlertid, at forbrugeren ikke havde handlet i ond tro og derfor kunne beholde sin havetraktor. Det affødte et ramaskrig i erhvervslivet.

Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder, har i flere år kritiseret Forbrugernævnets praksis og ment, at den favoriserer forbrugerne. Derfor glæder det chefkonsulent Bo Dalsgaard, at flere sager end tidligere falder ud til den erhvervsdrivendes fordel.

»Som udgangspunkt skal virksomheder angive den korrekte pris, men der kan ikke undgås at ske menneskelige eller tekniske fejl. Og på debatfora og de sociale medier rygtes det lynhurtigt, hvis en butik har lavet en prisbrøler. Det kan blive rigtigt dyrt for virksomheden,« siger Bo Dalsgaard.

I nedenstående skema ses en række eksempler fra afgjorte sager i Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren ikke har fået lov til at beholde varen til den annoncerede pris.

Prisforskellen er ikke alene afgørende for, om en sag falder ud til forbrugerens eller butikkens fordel. Hvis forbrugeren f.eks. har købt mere end én vare, bestyrkes mistanken om, at vedkommende har handlet i ond tro.

I tilfældet med computeren oven for (se skemaet) fik en forbruger lov til at beholde sin computer til den fejlagtigt angivne pris, mens en anden fik købet ophævet, fordi vedkommende havde købt fem computere.

»Men det er ærgerligt, at køberens adfærd kan være afgørende for, om vedkommende får medhold eller ej. Selvom man kun køber en computer, og ikke fem, burde man jo vide, at tilbuddet er for godt til at være sandt,« siger Bo Dalsgaard.

Han erkender, at det ved nogle produkttyper kan være svært at vurdere, om et tilbud er for godt til at være sandt og nævner som eksempel mobiltelefoner, der i nogle tilfælde sælges til én krone.

»Men vi ser desværre stadig sager, hvor forbrugeren får medhold, selvom den angivne pris er under en tiendedel af, hvad den burde være, og forbrugeren i vores optik burde vide, at her er noget galt,« siger Bo Dalsgaard.

Nogle e-butikker har ændret sine købsbetingelser, så der først er tale om en bindende aftale, når butikken accepterer forbrugerens ønske om at købe varen. Så kan butikken tjekke for prisfejl, inden den indgår en aftale.

Det skal dog fremgå tydeligt på hjemmesiden.

Susanne Bager understreger, at det er den erhvervsdrivende, som skal bevise, at forbrugeren har handlet i ond tro.

»Og det er ikke sådan, at Forbrugerklagenævnet ændrer praksis, fordi nogen er uenige i den. Sagerne bliver oplyst ved, at sekretariatet indhenter informationer fra både køber og sælger, hvorefter nævnet træffer en konkret juridisk afgørelse. Og fordi nethandlen vokser så meget, modtager vi generelt flere sager,« siger hun.