Pengekrisen er skrumpet i Superligaen
Flere af klubberne i landets bedste fodboldrække oplever økonomisk fremgang. Nogle hænger fast i dyndet.
Når transfervinduet lukker med udgangen af januar, og Superligaens spillere tager hul på forårssæsonen i slutningen af februar, sker det på et mere positivt økonomisk grundlag end tidligere.
Det viser en ny analyse fra Bisnode, der er Nordens største leverandør af kredit- og forretningsinformation.
Ifølge analysen har en stor del af superligaklubberne oplevet en forbedring i kreditværdigheden sammenlignet med sidste år. 6 ud af ligaens 11 klubber (Hobro IK er ikke medtaget i analysen, da klubben ikke offentliggør regnskab) hører således hjemme i de to bedste rating-kategorier, AAA-rating (højeste kreditværdighed) og AA-rating (høj kreditværdighed).
»Sidste år så vi nogle ret dystre regnskabstal hos størstedelen af superligaklubberne, så det er glædeligt, at kreditværdigheden blandt klubberne har forbedret sig siden da. Det skyldes for det første, at oprykkerklubben Silkeborg har opnået den næsthøjeste kreditrating og ikke mindst, at de tilbageværende klubber har klaret sig bedre økonomisk det seneste år,« siger Martin Stabell, risk management specialist hos Bisnode.
Selvom flere af klubberne har forbedret deres kreditværdighed, hører fire af dem stadig til i de mest risikofyldte ratingkategorier, B-rating (kredit mod sikkerhed) og C-rating (kredit frarådes).
Analysen viser desuden en tendens til, at de sportslige resultater følger de økonomiske. Top-5 klubberne har alle en A-rating eller bedre.
»Hvis vi ser på de enkelte klubber, kan vi konstatere, at FC Midtjylland, der fører ligaen, fortsat kæmper med utilfredsstillende økonomiske resultater primært forårsaget af høje spillerlønninger. Der er dog positive udsigter baseret på en aktuel førsteplads i ligaen, ny ejer samt kapitaltilførsel,« siger Martin Stabell.
»Ligeledes har F.C. København haft et år med både sportslig og økonomisk succes og er en af de fire klubber, der har opnået en AAA-rating. Klubben har spillet i europæisk gruppespil i en længere årrække, hvilket har været medvirkende til stabile økonomiske resultater,« understreger han.
6 ud af analysens 11 klubber har præsteret et negativt afkast af deres aktiver i seneste regnskabsår, men ser man på klubbernes indtjeningsevne, er der fremgang at spore.
Den gennemsnitlige afkastningsgrad, der viser klubbernes evne til at skabe overskud i forhold til deres aktiver, er steget fra -14,6 pct. ved forrige regnskabsår til -3,8 pct. ved sidste regnskabsår.
Flere af ligaens klubber har dog et svagt kapitalgrundlag, og den gennemsnitlige soliditetsgrad, der fortæller om klubbernes evne til at modstå et større tab, er faldet fra 28,2 pct. til 22,3 pct. Af de elleve klubber, der har aflagt regnskab, har tre af dem en negativ egenkapital.
Sidste års mesterhold, AaB, kæmper fortsat med at holde plus i bøgerne og kom således ud af endnu et regnskabsår med et negativt resultat. Med det negative resultat gik egenkapitalen i minus, og klubben har fået tilført ny kapital.
Det negative resultat var bl.a. forårsaget af nedskrivninger på sportstøjsforretningen Sport On Top, som gik konkurs.
