Lundbeck gambler med fremtiden
Danmarks andenstørste lægemiddelkoncern ligner mere og mere en virksomhed på vej i krise. Lundbecks milliardstore kassebeholdning forsvandt i 2014, og der skal nu lånes stort for at finansiere de nye lægemidler, der skal sikre en bæredygtig fremtid. Kravene til den nye topchef er enorme.
KOMMENTAR - Der hænger sorte skyer over Valby. I Lundbecks hovedsæde er udfordringerne overvældende. De bedst sælgende produkters patentbeskyttelse er væk, og salget falder, da kopisterne med vanlig aggressivitet kaster sig over de nyåbnede markeder.
De nye lægemidler prises højt af topledelsen, men aktiemarkedet er skeptisk. Kassebeholdningen på over…

