Fortsæt til indhold

Analytiker: SAS' cimber-manøvre er bydende nødvendig

De strejkende SAS-ansatte flyver lige ud i arbejdsløshed, hvis de bliver fastholdt på de overenskomster, de har i dag, mener senioranalytiker Jacob Pedersen.

Erhverv

Kabinepersonalet i SAS nedlagde fredag arbejdet, efter forhandlinger om ny overenskomst brød sammen. Efter SAS opkøbte Cimber og besluttede sig for at virksomhedsoverdrage 147 stewardesser til selskabet, er der kommet uklarhed om, hvilken overenskomst de skal have.

For SAS har på skrift informeret kabinepersonalets fagforening, CAU, om, at deres overenskomst er ikke-gældende ved Cimber. Virksomhedsoverdragelsen kaldes af fagforeningen for en »fidus«, men ifølge senioranalytiker ved Sydbank Jacob Pedersen er den ganske nødvendig.

De ansatte i SAS har i årenes løb tilegnet sig gode vilkår i deres ansættelseskontrakter hos flykoncernen. Men bliver de SAS-ansatte fastholdt på de overenskomster, de har i dag, kan SAS ikke konkurrere med de mange europæiske og globale flyselskaber, der ansætter på meget billigere vilkår end dem, fortæller han.

»Med Cimber-modellen får man et fundament for at flytte medarbejderne over på nogle billigere overenskomster, og så sparer man nogle penge den vej. Og jeg kan godt forstå, de SAS-ansatte har svært ved det her, for de har stået på mål for rigtig, rigtig meget de seneste 15 år, men den virkelighed, som SAS lever i, fordrer bare, at man gør noget. Er Cimber-løsningen nok? Den er i hvert fald ikke hele løsningen,« siger Jacob Pedersen.

For så længe SAS-medarbejderne er væsentligt dyrere end konkurrenternes medarbejdere, er der ikke plads til SAS i konkurrencen, og så kan de SAS-ansatte kun se frem til nogle år mere i koncernen, inden den er væk.

»Et kig i krystalkuglen siger, at det her er bydende nødvendigt, hvis SAS skal have en chance i fremtiden,« siger han.

Lignende sager har udspillet sig i både Lufthansa og Air France, der har forsøgt at overføre ansatte til billigere ansættelsesvilkår i mindre selskaber. Da fulgte også strejker, der gjorde et indhug i både selskabernes økonomi og på deres renommé, fortæller han.

»Air France-strejken kostede omkring 400 millioner euro for selskabet, og Lufthansa har haft så mange strejker, at det rammer selskabet på rygtet,« forklarer han.

Det samme kan ske for SAS, der er kendt for at flyve til tiden og ankomme til tiden. Begynder deres ansatte at strejke i ny og næ, kommer det hurtigt til at betyde noget for kundernes indtryk af selskabet, forklarer han.

Næstformand i det strejkende kabinepersonales fagforening, Jean Pierre Schomburg, mener, man er ude på et skråplan, når først man begynder at kunne virksomhedsoverdrage folk for at sikre sig billigere overenskomster.

»Hvis SAS lykkes med den her model, så er der ingen danske lønmodtagere, der i fremtiden kan føle sig sikre,« siger han.

»Cimber-manøvren måtte give nogle udfordringer, for det ér en stor kamel, der skal sluges. Men for SAS er det et spørgsmål om at spise eller blive spist, og hvis SAS også skal spise i fremtiden, så skal man sikre sig, at medarbejderne ikke er alt for dyre i forhold til konkurrenternes. For mig at se, er der kun politikerne til at redde det her, men det skal ske på europæisk plan, før det nytter noget,« siger Jacob Pedersen.

Pressechef ved SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, understreger, at man under forhandlingerne onsdag fra SAS' side tilbød CAU overenskomsten hos Cimber, men at der i så fald skulle være nogle ændringer i overenskomstforholdene for ny-ansatte, blandt andet vedrørende slutløn, hotelophold, brug af vikar og forsikring.

»Vores køb af Cimber handler lige så meget om, at vi kan tilrettelægge produktionen anderledes i et lille selskab, hvor Cimber også kan begynde at flyve for alle mulige andre selskaber. Så det handler ikke kun om overenskomstudgifter. Det handler lige så meget om at skabe et velfungerende, effektivt jet-produktionsselskab,« siger hun om virksomhedsoverdragelsen.

Artiklens emner
SAS