Fortsæt til indhold

Tøjfirma i stormvejr efter opsigtsvækkende vaskeanvisning

Det indonesiske sportstøjfirma Salvo Sports har udvidet vasketøjsinstruktioner på selskabets tøj til et fodboldhold. Det skulle man nok ikke have gjort.

Erhverv
Aktiefokus

Udover de sædvanlige angivelser af varmegrader i vaskemaskinerne til sportstøjet anbefales der, at tøjet bør gives til en kvinde, når det skal vaskes.

Salvo Sports har dog valgt at undskylde for eventuelle sexistiske misforståelser ifølge det britiske statsmedie BBC News.

På det sociale medie Twitter oplevede Salvo Sports at komme i vælten med en såkaldt ”shit storm” grundet den fornærmende vaskeinstruktion, men undskyldningen fra Salvo Sports har dog kun i begrænset omfang kunne gyde olie på vandene.

Søndag, på kvindernes internationale kampdag meddelte Salvo Sports, at der var tale om en misforståelse.

Instruktionen lyder: "Washing instructions: Give this shirt to a woman. It's her job,", men Salvo Sports forklarer dog på Twitter, at det ikke var en fornærmelse af det kvindelige køn.

- Instruktionen er lavet for at mænd ikke ødelægger tøjet ved vask, idet mænd kan lære af kvinder, da de har bedre evner på dette område, uddyber sportstøjsfirmaet.