Blackberry overrasker med overskud
Blackberry rapporterede overraskende overskud i fjerde kvartal efter at have skåret omkostningerne og øget den gennemsnitlige salgspris på sine smartphones.
Overskuddet blev på 4 cent per aktie, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet et underskud på 4 cent per aktie.
Derimod skuffede omsætningen, der faldt med 32 pct. til 660 mio. dollar.
Ritzau Finans