Genmab har store ambitioner
Genmabs topchef, Jan van de Winkel, og analytikere spår et topsalg i milliardklassen af biotekselskabets nyeste kræftmiddel, hvis det opnår markedsgodkendelse. Genmab har store ambitioner for fremtiden.
Det skriver Børsen.
Aktiemarkedet vurderer nu, at godkendes kræftmidlet Daratumumab, vil det kunne nå et topsalg på 4,5 mia. dollar. Topchefen Jan van de Winkel vurderer, at potentialet er endnu større.
De seneste tre år har Jan van de Winkel været med til at tidoble værdien af selskabet, og hans ambition er, at det skal kunne finansiere sig selv fra driften og udbyde lægemidler mod kræft, der er væsentligt forberedende.
- Genmab vil kun beskæftige sig med virkelig differentierede lægemidler, som vi kalder tigerspringslægemidler, udtaler Jan van de Winkel til Børsen.
I første omgang forventes det, at Daratumumab vil kunne opnå godkendelse på det amerikanske marked inden udgangen af 2015 gennem selskabets amerikanske partner Janssen.

