Fortsæt til indhold

Sydbanks køb af Sydinvest Administration er gennemført

Finanstilsynet har godkendt Sydbanks køb af Sydinvest Administration, som forvalter Sydinvest samt flere andre foreningers investeringer. Dermed er købet endeligt gennemført.

Erhverv
Ritzau Finans

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen tirsdag middag.

Godkendelsen fra Finanstilsynet kommer i forlængelse af, at købet tidligere på måneden blev godkendt af Investeringsforeningen Sydinvest samt en række af de andre foreninger, der hidtil havde ejet Sydinvest Administration.

Sydbank har betalt 45,4 mio. kr. for Sydinvest Administration, svarende til selskabets egenkapital plus 5,4 mio. kr. i goodwill.

- Det er Sydbanks intention, at Sydinvest Administration A/S fortsætter sin drift som administrationsselskab for foreningerne som et selvstændigt datterselskab til banken, skrev Sydbank, da købet blev annonceret.

Artiklens emner
Sydinvest
Sydbank