Direktørernes lønfest er gået uden om bestyrelsesformændene (Rettet)

I nedenstående artikel om formandshonoraret i de 19 virksomheder i C20 Cap-indekset skrev vi i første omgang, at Tryg-formand Jørgen Huno Rasmussens honorar steg 26 pct. i 2014. Det er ikke korrekt. Jørgen Huno Rasmussens honorar er ikke steget, siden han tiltrådte som formand medio marts 2013. Fejlen betyder også, at den gennemsnitlige stigning i honoraret i virksomhederne ikke som angivet er 12,8 pct., men 11,6 pct. Finans beklager fejlen.

Mens lønnen til topcheferne i de største børsnoterede danske selskaber steg med 22 pct. i gennemsnit fra 2013 til 2014, har bestyrelsesformændene i de samme virksomheder været mere tilbageholdene.

De fleste bestyrelsesformænd fik en stigning i honoraret på mellem nul og 10 pct., viser en gennemgang af årsrapporterne som Finans har foretaget af de 19 selskaber i C20 Cap-indekset.

I 5 af de 19 selskaber har udgiften til bestyrelsesformanden været konstant, hvilket vil sige en ændring på nul kroner i 2014. Så mens direktørlønningerne har været diskuteret flittigt, har der været nærmest fuldstændig ro på generalforsamlingerne omkring bestyrelseshonorarerne.

Artiklen fortsætter efter grafikken...

Når gennemsnittet alligevel bliver på 11,6 pct., så skyldes det særlige forhold. Især ISS stikker ud med en stigning på 95 pct., fordi selskabet fra 2013 til 2014 gik fra at være kapitalfondsejet til at blive børsnoteret. Selskabet havde også advaret om, at omkostninger - corporate costs - ved at være børsnoteret ville blive højere.

Blandt de større stigninger kan nævnes Mats Pettersson fra Genmab med 38 pct. og Sven Buhrkall fra Jyske Bank med 33 pct. Til gengæld blev det 12 pct. billigere i honorar til Pandoras bestyrelsesformand Peder Tuborgh.

»Der har ikke været nogle tilfælde på de generalforsamlinger jeg har været på, hvor det har været et tema. Så observationen med en moderat udviklingen i honorarerne, kan jeg godt genkende. Der har ikke været samme pres på diskussionen om honorarerne til bestyrelsen, som der har været omkring lønningerne til topcheferne,« siger aktiechef Claus Wiinblad fra ATP.

Det er hans umiddelbare vurdering, at de danske bestyrelseshonorarer flugter meget godt med niveauet i Skandinavien.

Derimod er der ofte tale om langt højere beløb, når man ser på USA og Storbritannien. Og det kan blive problematisk, når man gerne vil internationalisere en bestyrelse med folk fra disse lande eller Fjernøsten, hvor honorarniveauet også er højt.

»Jeg har nu aldrig oplevet problemer med at rekruttere folk til vores bestyrelse på grund af honorarets størrelse. Vi har fire medlemmer fra USA, Storbritannien, Holland og Frankrig, og ingen af dem spurgte mig, hvad aflønningen var, inden de sagde ja til Carlsbergs bestyrelse,« siger bestyrelsesformand Flemming Besenbacher fra Carlsberg.

De store lønstigninger til topcheferne skyldes især, at deres løn ofte er bundet op på en bonusbetaling, og den udløses når virksomheden klarer sig godt. Grundlønnen for C20-topcheferne steg »kun« med 6 pct. i gennemsnit, så en stor del af lønstigningen har været drevet af bonus og andet.

C20 Cap-indekset steg i 2013 med 30 pct. og i 2014 med 17 pct. Alene i de første måneder af i år er indekset steget mere end hele sidste år, og det kan tyde på endnu højere lønninger, når årsrapporterne for 2015 offentliggøres næste år.

Men de gode regnskaber og medfølgende kursstigninger er kun en del af forklaringen. Topchefernes løn stiger også, fordi de danske virksomheder er i konkurrence med udlandet om ledertalenterne. I dag er hver tredje topchef i C20-virksomhederne en udlænding, mens der for 10 år siden blot var en enkelt. Det giver også lønningerne et nøk op.

»Vi får flere direktører fra udlandet, og vi henter også nogle gode danskere hjem. Hvis man vil agere på det internationale jobmarked, må man også se udviklingen i forhold til det niveau, som man betaler internationalt,« lød det fra professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School (CBS) i forbindelse med en undersøgelse af direktørlønningerne på Finans for nogle uger siden.

Den manglende fokus på bestyrelsesformændene skyldes måske også, at der trods alt er tale om helt andre beløb end til topcheferne. En typisk bestyrelsesformand, for et af de store selskaber, får et honorar på 1,2-1,4 mio. kr. En topchef kan rask væk koste 15-20 mio. kr. om året alt inklusiv.