Erhverv

Nødstedt håndboldaktie hamrer op - igen

Dagen efter ny storaktionær afslørede plan om at bruge håndboldklubben Viborgs børsskal som platform for en større sportsaktie er der igen voldsom aktivitet i aktien.

Artiklens øverste billede
Der er for tredje dag i træk voldsomt gang i aktien for den økonomisk trængte håndboldklub Viborg, der har Lyngby Boldklub-ejeren Hellerup Finans som ny storaktionær.

Op, op, op.

Dagen efter Finans kunne fortælle om Lyngby Boldklub-ejeren Hellerup Finans planer om at bruge Viborg Håndbold Klub-aktien som børsskal for et sportsaktie, der skal dække over både fodbold, håndbold, basketball og ishockey-aktiviteter er der igen voldsomt gang i aktien.

Den økonomisk nødlidende klub, som Hellerup Finans i går meddelte at man nu ejer 25 pct. af, er oppe med 114,8 pct. i kurs 18,90, men har været helt oppe i kurs 23 kr. i løbet af de første to handelstimer på fondsbørsen.

I de første handler efter påsken kostede aktien lige over 4 kr., hvilket værdiansatte håndboldklubben til ca. 2,5 mio. kr.

I skrivende stund er den for fondsbørsen stadig voldsomt begrænsede markedsværdi nu oppe i ti mio. kr. - på trods af at den nye storaktionærs planer hverken er godkendt af aktionærerne endnu, eller på anden måde indeholder bindene løfter om ny kapital til klubben.

Og ny kapital er der formentlig brug for på sigt; i hvert lød de seneste forventninger fra håndboldklubben på et underskud på mellem 5 og 8 mio. kr., hvilket vil efterlade en stærkt begrænset egenkapital på mellem nul og minus 3 mio. kr.

Handelsmønstrene i aktien gav onsdag et vink med en vognstang om, at en større investor var på spil, da Nykredits markedsafdeling var klart største køber, med en pæn hale af aktivitet fra de to store daytrader-platforme i Saxo Privatbank og Nordnet.

Hellerup Finans-stifter Torben Jensen bekræftede da også i går over for Finans, at man havde købt op via Nykredit.

Torsdag antyder handelsmønstrene til gengæld, at daytraderne tager en del af gevinsten hjem, i det både Nordnet og Saxo-handlerne befinder sig blandt de største netto-sælgere ved 11-tiden. I starten af handelsdagen var begge platforme ellers i front som nettokøbere, men her er det nu meget klart Nordea og derefter Svenska Handelsbanken, der figurerer.

Optimismen kan dog være svær at forsvare hvis man ser på historikken for sportsaktier på fondsbørsen, påpegede Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i går:

»Sportsklubber og økonomi passer sjældent særligt godt sammen. Der er oftest tale om folk, der enten investerer af passion eller ud af opportunisme - i dette tilfælde måske, fordi man tror, at hvis Hellerup Finans går ind, så kan det betyde bedre tider. Men med sportsaktier ender det i næsten alle tilfælde med, at pengene tabes på sigt - så må man bare håbe, at aktionærerne har haft det sjovt undervejs.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.