Lastvognsbranchen vil i offensiven
De danske vognmænd har efterhånden fået hovedet oven vande efter krisen. Nu er tiden kommet til at vinde befolkningen og politikernes gunst tilbage og indtage Europa, mener brancheforeningen ITD.
Finanskrisen ramte den danske transportbranche som et hook til kæben. Hundreder af vognmænd gik konkurs i takt med, at mængden af gods faldt, og kunderne strammede grebet om pengepungen. Nu har branchen fundet sine ben igen og oplever forsigtig fremgang.
Derfor er tiden kommet til at kigge fremad, hvis man spørger brancheforeningen ITD. ITD vil have…


