Datatilsynet får kritik for at føre tandløst tilsyn med virksomheders brug af data
Den myndighed, der skal kontrollere, at danske virksomheder overholder data-regler har lange ventetider, få sanktionsmuligheder og agerer efter en lov, der er svær at fortolke, lyder kritikken. Vores bevilling rækker ikke til mere, siger Datatilsynet.
Datatilsynet, der skal kontrollere og guide danske virksomheders stigende brug af data, har hverken tid til at rådgive eller føre tilsyn - eller pisk nok til at straffe de firmaer, der bryder reglerne. Sådan lyder kritikken fra flere sider af Datatilsynet: Virksomheder, der sjusker, straffes ikke hårdt nok – eller ofte nok.
»Vi oplever, at det er konkurrenceforvridende,…

