Hvor meget regner du med at få i løn?

Når kvinder og mænd nærmer sig afslutningen på deres uddannelser, er der stor forskel på, hvor meget de forventer at skulle have i løn i deres første job. I Ingeniørforeningen er der f.eks. 6 pct. i forskel på, hvad henholdsvis de kvindelige og mandlige medlemmer forventer sig i løn.

I fagforeningen Djøf har man ikke undersøgt de studerendes lønforventninger, men også her oplever man, at der er forskel på, hvad kvinder og mænd regner med, der skal stå på lønsedlen, når de starter i det første job.

»Vi kan i hvert fald nikke genkendende til, at der er en forskel rent kønsmæssigt på vores medlemmers tilgang til lønforhandling. Løndelen er ikke nær så meget i fokus for de kvindelige, som det for de mandlige medlemmer,« siger Helene Rafn, der er lønforhandlingschef i Djøf.

Når de nyuddannede Djøf-medlemmer skal ud i deres første job, er lønnen langt fra det vigtigste for, hvor de søger hen. Det er derimod ting som faglig udvikling og bare det at komme ud på arbejdsmarkedet, som medlemmerne vægter højest. Men kigger man på betydningen af lønnen, ses der alligevel en markant forskel mellem mænd og kvinder. Mens kun otte pct. af de nyuddannede kvinder mener, at lønnen er blandt de tre vigtigste ting i et job, er det hele 11 pct. af mændene.

Dermed ligner de danske nyuddannede de norske, når det kommer til forventninger til løn. En ny norsk undersøgelse blandt studerende inden for alt fra økonomi til humaniora viser nemlig, at de mandlige studerende i gennemsnit forventer en startløn der er mere end 10 pct. højere, end den som kvinderne forventer.

»Der er jo en ikke ubetydelig lønforskel mellem mænd og kvinders løn, og det betyder, at kvinderne laver en nedjustering af deres forventninger for at passe ind i statistikken,« siger Morten Thiessen, der er formand for de ansattes råd i Ingeniørforeningen, IDA.

I Ingeniørforeningen er der en forskel på 0,8 pct. på startlønnen mellem mænd og kvinder. Men selvom de starter på omtrend samme lønniveau, bliver lønforskellen i løbet af karrieren væsentligt større. Ser man på alle Ingeniørforeningens medlemmer, er lønforskellen mellem mænd og kvinder nemlig på 8,9 pct.

»Det bryder vi os ikke om. Vi går meget ind for ligeløn for lige arbejde. Vi gør alt, hvad vi kan for at modvirke det. F.eks. gør vi i vores lønstatistik opmærksom på, at vi langt fra bifalder de faktiske forskelle. Vi opfordrer derimod kvinderne til at bede om den samme løn som mændene,« siger Morten Thiessen.

En del af lønforskellen mellem mænd og kvinder i Ingeniørforeningen skyldes, at der er flere kvinder i de brancher og stillinger, hvor der generelt er en lavere løn. Men det er ikke hele forklaringen for lønforskellen ses også, når man sammenligner lønnen i samme jobfunktioner.

Også hos Djøf er der forskel på lønnen blandt medlemmerne. Hos de djøfere, der ikke er chefer, er lønforskellen over 13 pct. mellem mænd og kvinder, mens den for direktører, der er medlem af Djøf, er hele 15,3 pct.

»Vi kan se, at der er en uforklarlig forskel mellem mænd og kvinders løn, også selvom man tager højde for barsel, og at nogle at de lavere lønnede brancher ofte er dominerede af kvinder. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre opmærksom på det, for der bør ikke være en uforklarlig forskel på mænd og kvinders løn,« siger Helene Rafn.

Og noget tyder på, at kvinderne selv er opmærksomme på, at de halter efter mændene på lønområdet. I hvert er der en stor overvægt af kvinder på de lønforhandlingskruser, som Djøf tilbyder. For hvis kvinderne skal udligne lønforskellen, handler det i høj grad om, hvordan de håndterer lønforhandlingerne.

»I sidste ende er det en konkurrence man er ude i både mod kollegaerne og virksomheden, når man forhandler løn. Her er kvinderne ofte mindre aggressive,« siger Morten Thiessen.