Andersen & Martini kører bedst af alle aktier mandag morgen
Bilforhandleren Andersen & Martini kører bedst af alle aktier ved åbningen mandag. Det sker som en reaktion på selskabets regnskab, der ramte børsen onsdag efter lukketid.
ritzau FINANS
Aktien stiger 13,3 pct. til 38,30 kr., hvilket dog sker under en meget begrænset volumen.
Andersen & Martin forbedrede resultaterne i de første tre måneder af 2015, men selskabet har ikke helt fået banket rusten af, så der er stadigvæk røde tal på bundlinjen.
Bilkoncernen oplyste onsdag, at resultatet for første kvartal har været negativt, "men en del bedre end sidste år, og selskabet forventer fortsat et positivt resultat for hele året."

