Ny ekstraregning på vej til solcelleejere

Elselskaberne, der ejer elnettet, har længe kæmpet for at få lov til at opkræve de danske solcelleejere for at bruge elnettet. Og nu ser det ud til, at en fælles model for alle elselskaber er på vej.

Elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, har lavet en model, hvor solcelleejere skal betale mellem 500 og 1.500 kr. om året for at have adgang til elnettet og for at solcellestrømmen bliver administreret.

Hidtil har ejerne af solcelleanlæg ikke betalt for at have adgang til elnettet. De har kun betalt den såkaldte nettarif af den samlede mængde strøm, som de brugte mere, end deres solcelleanlæg kunne producere. Det betyder, at en solcelleejer hidtil først har betalt for at bruge elnettet, når han samlet set har brugt mere strøm, end hans solcelleanlæg har kunnet producere. Men nu skal solcellerejerne til at betale nettarif af alt den strøm, de bruger.

Dansk Energi har anmeldt sin nye model til Energitilsynet, hvor principperne er »taget til efterretning.« Det betyder, at Energitilsynet har tjekket, at modellen overholder loven, og derfor har Energitilsynet sendt modellen i høring.

Udover nettariffen skal solcelleejerne skal også betale 65 kr. om året for at have elnettet til rådighed, hvis de har et anlæg op til 50kW. Er anlægget større end 50 kW, koster det ca. 15 øre pr. kWh, som solcelleanlægget producerer. Derudover skal de betale et ekstra beløb for, at elselskaberne administrerer solcellernes forbrug.

Men den model er de ikke tilfredse med hos Dansk Byggeri og Tekniq, der er brancheorganisationerne for de virksomheder, der sætter anlæggene op.

»Ved at opkræve en ensartet tarif straffer man hensigtsmæssig adfærd. Der er overhovedet ingen incitamenter til at lægge sit forbrug på tider, hvor der er ledig kapacitet i systemet, for man skal betale det samme, uanset hvornår man benytter nettet. Man løser ikke et problem, man kradser bare nogle penge ind,« siger Torben Kaas, der er branchechef i Dansk Byggeri.

Hos Tekniq er det især de 15 øre pr. kWh i rådighedsafgift for de større anlæg, som man er utilfreds med. Ifølge Søren Rise, chefkonsulent i Tekniq, kan det løbe op i flere hundredetusinde kr. for de store anlæg, som regioner, kommuner og virksomheder typisk har.

»Modellen giver ingen mening i en situation, hvor samfundet efterspørger et intelligent elnet med mange forbrugere og mange egenproducenter af el. Fremtidens elinstallationer vil være kendetegnet ved store elforbrug og ustabilt træk fra elnettet, og derfor bør det være den maksimale effekt-belastning på elnettet, der skal udløse de høje tariffer,« siger han til Ingeniøren.

Det er ikke første gang, at solcelleejerne får en ekstraregning. Bl.a. har der været stor usikkerhed om, hvilken pris solcelleejere får for den strøm, som de sender ud på elnettet. Og i 2013 indførte EU-Kommissionen en antidumping-told, i folkemunde kaldet straftold, på 47 pct. på de solceller, der kommer fra Kina.

»Det er klart, at Dansk Energis forslag betyder, at tilbagebetalingstiden på solcelleanlæg bliver længere, og det gør det mindre attraktivt at sætte solceller op. Solcellemarkedet er i forvejen fuldstændig smadret pga. uklare regler på området, så der er ikke meget marked at smadre. Men det er klart, at det her ikke hjælper på danskernes lyst til at sætte solceller op,« siger Torben Kaas.