Fortsæt til indhold

Bankdirektør fyret i Spar Nord

Bankdirektør Bent Jensen fratræder Spar Nords direktion med øjeblikkelig virkning.

Erhverv

Spar Nord fyrer bankdirektør Bent Jensen, der fratræder bankens direktion med øjeblikkelig virkning.

»Baggrunden herfor er, at bestyrelsen har erfaret, at samarbejdet i bankens direktion ikke fungerer optimalt, og at alle parter har vurderet, at den bedste løsning var den aftalte fratrædelse,« skriver Spar Nord i en meget kortfattet pressemeddelelse.

Banken uddyber ikke nærmere, hvilke samarbejdsproblemer, der er i direktionen, men skriver blot, at »bestyrelsen anerkender Bent Jensens indsats og bidrag til Spar Nords udvikling i hans tid i direktionen.«

Bent Jensen har været bankdirektør i Spar Nord siden november 2012. Forinden var han adm. direktør i Sparbank som i 2012 fusionerede med Spar Nord. Bent Jensen startede i Spar Bank i 1997 som marketingchef.

I første omgang vil der ikke indtræde en afløser for Bent Jensen, og Spar Nords bestyrelsen forsætter med nu med de tre øvrige medlemmer: adm. direktør Lasse Nyby, bankdirektør John Lundsgaard og bankdirektør Lars Møller.

Artiklens emner
Spar Nord