Fortsæt til indhold

Sådan slipper du for tysk dåsepant

Den nye dansk-tyske aftale om dåsepant får ingen betydning for grænsehandlen, den hjælper ikke miljøet, men den trækker i Danmark en grænse mellem sjællændere og jyder/fynboer, lyder det fra Fleggaards administrerende direktør, Mike Simonsen.

Erhverv

Mens De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv roser den nye dansk-tyske aftale om dåsepant, fordi de forventer, at den flytter en del af handlen i de tyske grænsebutikker tilbage til Danmark, lyder der anderledes hård kritik af aftalen fra Mike Simonsen, der er administrerende direktør hos grænsekøbmanden Fleggaard Detail.

Han kalder aftalen for en panikløsning, der ikke vil få betydning for grænsehandlen, ligesom den ikke vil have nogen synderlig betydning for miljøet.

Til gengæld vil den i Danmark trække en grænse mellem sjællændere og jyder/fynboer, fordi aftalen kun er indgået med den tyske delstat Slesvig-Holsten, mens Mecklenburg-Vorpommern har sagt nej.

Det betyder, at danskere, der handler i Rostock og sejler til Gedser med færgen, kan slippe for at betale dåsepant, mens danskere, der handler i tyske butikker langs den dansk-tyske landegrænse skal betale pant.

Det svarer til, at du under dit besøg i Netto putter en 10’er i kundevognen – men i stedet for at få din 10’er igen, får du en flad femmer, hvis du kommer fra Jylland eller Fyn.
Mike Simonsen, adm. direktør i Fleggaard

Men det har Fleggaard-direktøren også en løsning på:

»Her hos Fleggaard er vi jo selv jyder med fødderne plantet solidt i den sønderjyske muld, og vi kunne ikke drømme om at gøre forskel på vores kunder, uanset hvor de bor i Danmark. Så derfor er vi da glade for, at miljøministerens panikmodel gør det muligt for alle danskere at forudbestille og betale deres dåser via internettet i vores Calle-butik i Rostock. Så skal vi nok sørge for, at både jyder og fynboer kan hente dem ved de jyske grænseovergange. Tillad mig at ryste bare lidt mere undrende på hovedet,« lyder det fra Mike Simonsen.

Aftalen om pant vil efter hans vurdering ikke ramme omsætningen i Fleggaard-kæden.

»Modellen får ingen betydning for grænsehandlen, for faktum er, at miljøministerens panikmodel ingen gang har eller får på denne jord. Nu er jeg selvfølgelig ikke politiker, men det må være et desperat forsøg på op til valget at udvise en helt misforstået form for handlekraft, der kun skader de danske forbrugere.

Dåserne i grænsehandlen er pantfrie, og sådan vil det også være de næste mange år. Med andre ord bliver aftalen ikke realiseret og gennemført i sin nuværende model,« spår direktøren.

Han regner heller ikke med, at kæden nu kommer til at skulle håndtere et stort antal returdåser, fordi danske handlende vil tage de tomme dåser med tilbage, næste gang de handler hos kæden.

»Skulle vi engang i fremtiden vælge at indgå i en tysk pantaftale, er det ikke noget problem for os at tage imod de dåser, der helt naturligt måtte komme retur. Men det er jo en beslutning, som vi ifølge modellen først skal tage stilling til, når Danmark har investeret 1,4 mia. kr. i et p.t. fiktivt system om 3-4 eller måske op til 10 år,« siger Mike Simonsen.

Til gengæld mener han, at den nye pantaftale vil gøre forskel på danskerne.

»Aftalen har mange underlige finurligheder, mysterier og svagheder, og én af de helt indlysende er, at den deler Danmark op: Jyderne og fynboer skal betale pant, imens sjællænderne slipper.

Bor du på Sjælland, kan du nemlig bare købe varerne hos vores Calle-butik i Rostock, der ikke er omfattet af aftalen,« siger Mike Simonsen.

Han henviser også til, at hvis man er bosat et andet sted i Skandinavien, er udlænding bosat i Danmark eller har et dobbelt statsborgerskab, kan man slippe for at betale pant. Eller, som han udtrykker det - »hvis man møder en svensker i en af vores butikker, kan han måske købe dåserne.« Dermed lægger aftalen efter hans mening op til et illegalt aspekt, som næppe har været tiltænkt.

»Hvis det får de danske forbrugere til at ryste undrende på hovedet, forstår jeg det så sandelig godt. Jeg er selv en af dem,« tilføjer Mike Simonsen.

Miljøminister Kirsten Grosbøl gav onsdag udtryk for, at aftalen også løser et stort miljøproblem for Danmark, fordi færre dåser vil blive efterladt i naturen.

Men det afvises også af direktøren.

Han mener, at det må stå klart for alle, at modellen absolut ikke har med miljøet at gøre.

»Hvis der havde været en reel interesse i at gøre en forskel for miljøet, havde miljøministeren nok valgt en helt anden tilgang og havde undersøgt tiltag som f.eks. oplysningskampagner samt bøder for at smide affald i naturen,« påpeger han.

Samtidig henviser han til tal fra den affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening stod bag. 132 tons affald og 120.000 dåser blev det til.

»Med oplysningskampagner og bøder kunne man komme de resterende 132.429 kilo affald til livs, som ender i vores natur. Det samme gælder de små 25.000 dåser med dansk pant, der smides i naturen. Det ville ikke alene have en reel betydning for miljøet, men kunne også spare danskerne for de famøse 1,4 mia. kr., der ville skulle investeres til ingen verdens nytte. Det er penge, der kun kan komme et sted fra: Borgernes lommer,« understreger Mike Simonsen.

»Hvis man læser samtlige dokumenter i sagen, gransker estimaterne for hjemvendt grænsehandel, ser på Skats estimering af salg af dåser i grænsehandelen i 2018 med en tilbagegang på 50 pct. og kigger nærmere på regeringens andel af ikke indløst pant, står det klart, at det handler om rå økonomi,« lyder det fra Mike Simonsen.

Det forklarer efter hans mening også, at ingen forholder sig til, hvis ansvar det er, når affald smides i naturen.

»På den måde undgår man selvfølgelig også en ellers ret underholdende diskussion om, hvad vi som forbrugere skal gøre, hvis det bliver forbudt at købe en pizza, burger eller milkshake i emballage, fordi der er nogle brodne kar, der smider emballagen i naturen,« siger Mike Simonsen.

Han kalder aftalen helt hen i vejret.

»Den må alene være et misforstået forsøg på at kapre stemmer til det forestående valg. Men at gøre det ved at tage penge fra de danske forbrugere og forære dem til den tyske statskasse, er helt ubegribeligt. Det svarer til, at du under dit besøg i Netto putter en 10’er i kundevognen – men i stedet for at få din 10’er igen, får du en flad femmer, hvis du kommer fra Jylland eller Fyn.

Københavnerne får så lige deres 10`er retur. Det er rent tyveri fra de danske forbrugere, da pant jo i sagens natur er 100 pct. neutral. Så måske burde miljøministeren få sig en kop kaffe med justitsministeren, før man indfører tyveri fra danskernes lommer ved højlys dag,« tilføjer Mike Simonsen.

Artiklens emner
Fleggaard