Fortsæt til indhold

Teliasonera kan ikke udelukke ulovligheder i Aserbajdsjan

Svenske Teliasonera er kommet i søgelyset, efter at nyhedsbureauet TT og tv-programmet Uppdrag granskning og OCCRP, der undersøger korruptionssager, i samarbejde har afsløret teleselskabets ufine metoder i Aserbajdsjan.

Erhverv
ritzau FINANS

Og teleselskabet indrømmer da også, at ikke alting er gået ordentligt for sig.

Under overskriften "åbenhed er vigtig for Teliasonera", står der blandt andet, at teleselskabet har "arvet" partnerskabsrelationer og aftaler, som man ikke ville have indgået i dag.

Herudover står der, at Teliasoneras formand i forbindelse med generalforsamlingen 2014 sagde, at "flere transaktioner blev gennemført på en måde, som ikke er i overensstemmelse med sund forretningspraksis og vores etiske retningslinjer. Det kan ikke engang udelukkes, at nogle af transaktioner var ulovlige".

Sagen tager sit udgangspunkt i Aserbajdsjan, hvor landets præsidentfamilie beskyldes for at have plyndret staten for seks mia. svenske kr. (4,9 mia. danske kr.) med hjælp fra Teliasonera. Det skete angiveligt, da et selskab knyttet til præsidentfamilien overtog statens andel i teleselskabet Azercell ved hjælp af Teliasoneras holdingselskaber.

Teliasonera skulle have sikret sig licenser og andre tilladelser til at drive virksomhed i den tidligere sovjetrepublik ved at hjælpe til med privatiseringen.

Aftalerne blev angiveligt indgået i 2008, mens Lars Nyberg var topchef i koncernen. Det er han ikke længere, men han siger i en skriftlig kommentar til de svenske medier, som har afsløret sagen, at "ifølge mine oplysninger er nogle af jeres facts rigtige, andre er ikke, og jeres konklusion er forkert".

Det står i kontrast til udmeldingerne fra Teliasonera, der allerede i 2013 iværksatte en advokatundersøgelse ledet af firmaet Norton Rose Fulbrigt.

Ifølge Teliasonera overdrog man proaktivt undersøgelsen til den svenske anklagemyndighed, så myndigheden kunne undersøge, hvad der egentlig foregik, da Aserbajdsjans teleselskab Azercell blev privatiseret.

Et af problemerne er ifølge Teliasonera, at man ikke ved, hvem det er, man ejer Azercell sammen med. Godt nok ejer Teliasonera sammen med børsnoterede Turkcell 51,3 pct. af aktier i Azercell via et par andre selskaber, men ifølge Teliasonera ved man ikke, hvem der i sidste ende ejer resten af aktierne i selskabet.

Ud over Teliasonera og Turkcell ejer selskaberne Cenay Iletisim og FA Invest aktier i Azercell, men TelieSonara skriver, at man trods gentagende anstrengelser fortsat ikke ved, hvem der i sidste ende står bag de selskaber. Man skriver dog, at "der er en række ting, som antyder, at minoritetsaktionærerne er tætte på den politiske magt i Aserbajdsjan, men vi har ikke været i stand til at bekræfte det".

Den del er speget, fordi Azercell løbende betaler udbytte (og altså angiveligt til Aserbajdsjans præsidents familie, som dermed malker et tidligere statsejet teleselskab).

- Det er selvfølgelig uheldigt og ubehageligt, at Azercell skal betale udbytte til aktionærer, hvor man ikke ved, hvem ejeren i sidste ende er, men hvor vi antager, at det er personer tæt på den politiske magt i Aserbajdsjan. Efter vores mening er det imidlertid umuligt at stoppe udbetalingen af udbytte, da vi ikke kan risikere at blive trukket ind i juridiske processer med konsekvenser for individuelle personer, ansatte, aktionærer og selskabet, skriver Teliasonera.

Artiklens emner
Teliasonera