Skræmte grækere hæver deres penge

En stor del af grækerne stoler ikke på, at de folkevalgte politikere er i stand til at redde landet fra økonomisk kollaps.

Det kan man ikke mindst se på antallet af euro, som bliver opbevaret i bankerne.

Alene i april hev grækerne mere end 5 mia. euro ud af bankerne, og sammenlagt har befolkningen det seneste halve år trukket godt 30 mia. euro ud.

Det har forvandlet bankernes indestående til det laveste i mere end 10 år.

»En stor del af forklaringen er, at grækerne er bekymrede for, at deres euro på bankkontoen vil blive indefrosset eller ligefrem vekslet om til græske drakmer,« lyder det i en kommentar fra Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

Det er uklart, hvad grækerne gør af de hævede penge.

En del bliver sat ind på udenlandske bankkonti, en del bliver vekslet til finansielle aktiver i udlandet og en helt tredje del bliver hævet som kontanter og havner måske under de græske hovedpuder.

Uanset hvad grækerne gør af pengene, kan tendensen blive et stort problem for den nyvalgte regering. Indtil videre har Den Europæiske Centralbank (ECB) givet de græske banker lov til at låne penge i den græske nationalbank, men fortsætter pengestrømmen kan ECB altså blive nødt til at sige stop.

»Det kan tvinge den græske regering til at indføre kapitalkontrol, så kun meget små beløb kan hæves i de græske banker, eller i yderste konsekvens må man forlade euroen,« noterer Jacob Graven.

Bankernes pengeproblemer er blot en af mange udfordringer for den græske regering.

Den største er måske, at statskassen angiveligt er tom, og at man samtidig skal betale et låneafdrag på 1,6 mia. euro til Den Internationale Valutafond (IMF) i løbet af juni.

Kan man ikke det, så kan det ende med en statsbankerot og et farvel til euroen.

Og ikke meget tyder på, at den græske regering er ved at nå frem til en aftale med långiverne i EU, IMF og ECB.

Parterne er fortsat langt fra hinanden, og så sent som torsdag gav IMF-chef Christine Largarde udtryk for, at både en statsbankerot og udtrædelse af euroen er en reel risiko.

Så galt går det dog næppe, mener man i Nordea, hvor det fortsat er forventningen, at der bliver indgået en aftale i 11. time.

»En statsbankerot og euro-exit kan ikke udelukkes, om end vi har svært ved at se, hvad grækerne vinder ved det andet end at blive banket tilbage til fortiden og så selvfølgelig få muligheden for at devaluere sig til noget vækst længere ude i fremtiden,« skriver storbanken i en kommentar.

Her minder man samtidig om, at den græske økonomi er ganske lille i EU-sammenhæng, og derfor vil en eventuel exit være overkommelig, mener man.

»For EU vil en sten blive rystet ud af skoen, og på lidt længere sigt vil investorerne formentlig anse det for positivt, at det græske problem ikke længere er et EU-anliggende,« skriver Nordea.