Det store svindelnummer i EU
Aldrig før har EU modtaget flere anmeldelser om svindel med fællesskabets midler. Farlig gødning, fuskede bilag, forklædte cigaretter - you name it. Borgerne har fået mere tillid til kontrolinstansen, hævder en professor. Men dybest set ved vi ikke, om EU har fået bedre fat i svindlerne.
For et år siden modtog EU's antisvindelenhed, Olaf, et tip fra Østeuropa.
En sending containere lastet med i alt 21 tons gødning og ukrudtsmidler vakte mistanke i den anden ende af røret, for importøren havde ikke tilladelse til at handle med den slags produkter. Så alt imens containerne blev samlet op af trucks ved Ukraines havneport og kørt nordpå,…



