Fortsæt til indhold

A&O-direktør håber på afklaring i august

Brødrene A & O Johansen køber internetvirksomheden Billig VVS ApS, der sælger VVS-artikler over internettet. Købet vil ske per 1. juli 2015, men er betinget af, at konkurrencemyndighederne godkender købet.

Erhverv
Ritzau Finans

- Det er jo lidt specielt nu, fordi der er sommerferie. Men det er i hvert fald vores håb, at der er en afklaring i august, siger Niels A. Johansen, administrerende direktør i A & O Johansen.

Han har ingen yderligere kommentarer til købet, før det er godkendt.

- Det er en sag, der on going, og vi venter på, at konkurrencemyndighederne godkender den, understreger Niels A. Johansen.

Af fondsbørsmeddelelsen fremgår, at Billig VVS fortsætter som et selvstændigt datterselskab i koncernen med fokus på salg til private og mindre erhvervskunder, mens AO´s fokus fastholdes på det professionelle marked.

Billig VVS havde i 2014 en omsætning på 203,1 mio. kr. og et resultat før skat på 16,7 mio. kr. Transaktionen er baseret på en Enterprise value på 240 mio. kr.

Artiklens emner
BilligVVS
Brdr. A. & O. Johansen