Fortsæt til indhold

Franske taxichauffører jagter Uber-chauffører

Den amerikanske taxi-app Uber er kommet i modvind i Frankrig, hvor de franske chauffører har lanceret en anti-UberPop kampagne.

Erhverv
Aktiefokus

Det er sket ved, at taxichauffører blokerer indfaldsveje til Paris og til den kendte lufthavn Charles de Gaulle.

Det har torsdag ført til voldelige sammenstød med politiet samt overfald på Uber-biler ifølge den franske avis The Lokal, som beretter, at der har været op mod 3.000 taxi-chauffører indblandet i kampagnen, hvor Uber-chauffører er blevet jagtet og overfaldet.

Taxichauffører protesterer imod det de kalder taxi-virksomhed uden licens, og ifølge Bloomberg News kan disse chaufførlicenser koste op mod 100.000 euro. Fagforeningens repræsentant, Abdelkader Morghad, pointerer, at mange er frustreret og de kræver, at loven om licenskravet bliver opretholdt trods den manglende politisk vilje.

UberPop er allerede ulovlig i Frankrig, og myndighedernes talsperson, Stephane Le Foll, fremhævede allerede onsdag, at det ikke er op til chaufførerne at opretholde lovgivningen. Det skal de lade det juridiske system gøre.

Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, har i sidste uge fremsat et dekret om øget overvågning af UberPop. Han har bedt politiet og skattemyndigheden om at øge fokus på UberPop.

Uber Technologies har fortsat sin ekspansion med sin service, som gang på gang har mødt politisk og branchemodstand på begge sider af Atlanten. Uber Technologies har dog været banebrydende med sin aggressive fremfærd. Uber er finansieret af kapitalstærke bagmænd som Goldman Sachs.

Artiklens emner
Uber