Ryanairs afløser flyver på skattely-kontrakter
Primera Air hyrer vikarer via et Guernsey-selskab og er ikke et hak bedre end Ryanair, mener islandsk pilotformand. Dansk fagforening har også haft »gigantiske problemer« med selskabet, men har fået overenskomst med Primera i Danmark.
Næppe havde Ryanair droppet Billund som base, førend et nyt selskab meldte, at man vil skrue op for aktiviteterne. Det drejer sig om islandske Primera, der vil sætte et ekstra fly ind i Billund, så der efter nytår er to fly, og planer om at øge med flere afgange næste sommer.
Men Johannes Gudmundsson fra den islandske pilotforening FIA er ikke imponeret…



